Lørdag den 5. april

Tog til Wales. Måske ikke det mest naturlige. Men jeg kan lide at køre med tog, og vil gerne prøve tunnelen under den engelske kanal, så der er indkøbt et senior-interrail kort med 4 rejsedage. Det er til de lange togdage. Det kan ikke betale sig til de korte.

Jeg starter med en af de rigtig lange. 8.45 fra Aarhus til Kolding. Herfra med gammelt tysk tog til Hamburg. Det kører efter en snor, så man bliver helt bekymret om DB har mistet evnen til at fucke en togtur op. Det lykkedes dog til Køln. 3 kvarter forsinket, og så gad de ikke at køre helt ind til centrum. I stedet bliver vi læsset af ved Køln Messe, og må tage et lokaltog til Hauptbahnhof. Dertil kom en flok fodboldtosser fra Berlin.

Fra Køln er det en stille tur til Bruxelles. Aftentog er gode. Der er ingen børn. Lander kl. 21.30. Spot on i forhold til planen. Kort gåtur til Novotel. Tjek ind til glimrende værelse 602. Så kan man kaste sig på sengen.

 

Søndag den 6. april

Selv om turen går til Wales, så ville det næsten være synd bare at blæse igennem Bruxelles. Så en enkelt dag kan det blive til her. Så efter det fine hotels fine morgenbuffet, er det ud og kigge nærmere på den her by.

Første tur går til kvartererne Sablon og Marollen. Turen er fundet på en lokal hjemmeside, og der er 29 større eller mindre sights undervejs. Først op til den pæne del af turen i Sablon. Krydser lidt rundt. Fedt kvarter. Masser af antikvitetsforretninger, som stille og roligt åbner op i løbet af formiddagen. Så videre til Marollen, som er mere etnisk. Også hyggeligt og spændende, og med et stort marked på Place de Jeu de Balle. Også masser af tegneseriekunst på gavlene rundt omkring i kvarteret. 2 ½ time tager turen, så hjemme på hotellet ved frokosttid, til lidt afslapning.

Tur 2 – ind til centrum – til de lokale turistklassikere. En statue af en lille fyr der står og pisser på et gadehjørne, en kæmpestor flot gammel plads med en masse turister – Grande Place – hedder den naturligvis. Og så et flot shoppingcenter Royal Gallery de Saint Hubert. En overdækket shopping arkade med fine forretninger, fine mennesker og fine chokoladebutikker. Herfra retur gennem knap så fine gader til hotellet med endnu en pause og afslutningen på Flandern Rundt på 8 TV-kanaler – tror jeg.

Aftensmad på en nærliggende snask. Den slags ligger altid tæt, når der er en jernbanestation i nærheden. En glimrende Risotto med kylling og en Cola. Ikke Coca – det er et etnisk hood.

Mandag den 7. april

Slut på Bruxelles. Målet er trods alt Wales. Så tidligt op, morgenmad og så over vejen til Bruxelles Midi. Herfra kører Eurostar til London lidt i 9, men det fungerer lidt på flyvermaner, så man skal være der i god tid. Turen til London går lynhurtigt. 2 timer. Den store seværdighed undervejs er kørslen gennem kanal-tunnelen. Men det er buldermørkt, så det er begrænset hvad man ser af det. Men imponerende at det kan lade sig gøre.

Ankomst St. Pancras International Station lidt i 10 – lokal London-tid. Så fat i et undergrundstog til London Paddington. Herfra skal jeg videre til Wales – i første omgang Cardiff. Der kører 2 tog i timen, så jeg fanger 11.16 afgangen. Også en kvik og komfortabel tur. Ankomst ved 13-tiden, og så hen til Clayton Hotel. Tjek ind på komfortable værelse 919 og tid til en lille lur.

Efter det er det ud at kigge på byen. Det bliver ved hjælp af en gåtur i Lonely Planet guiden. Først op til nogle flotte pompøse bygninger. Det lokale rådhus og det store walisiske museum. Videre op til universitetsområde, Alexandra Gardens og Bute Park. Vejret er skønt forårsagtig, så der er masser af folk der hænger ud i parken og beskuer de flotte forårsblomster. Så retur til centrum og rundt i shopping-gaderne med nogle flotte arkader undervejs. Shopping lukker allerede kl. 17, så det bliver ikke til nogle indkøb. Gåturen slutter i The Great Western – en pub lige overfor mit hotel. Turens første fish’n’chips og Strongbow Cider glider ned. Herefter afslapning på 919.

Tirsdag den 8. april

Seriøst morgenmåltid med hele svineriet. Så er man klar til en god gåtur. Det bliver ud til Cardiff Bay. Det er en slags “havneforstad” til Cardiff. Der er lavet flere pompøse bygningsværker. Et kulturcenter, en stor plads uden indhold og så ligger det Walisiske Parlament her. Jeg fortsætter dog gennem havneområdet og ud til Cardiff Bay Barrage – et sluseanlæg ind til bugten bygget for 25 år siden. Det forandrede bugten fra en ildelugtende mudderpøl til en lækker sø, og muliggjorde etablering af Cardiff Bay som en attraktiv by. Tilbage hertil, og så med en Aquabus retur til centrum. Retur til pause på hotellet, efter lige at passere det enorme Millennium Stadium (nu Principality Stadium) som er placeret lige midt i Cardiff’s centrum.

Tur 2 op til Cardiff Castle. Flot gammel sag med et old school museum, hvor en mængde krigsmateriel fra mange tider er smidt ind i nogle montrer – og ingen rigtig historie jeg kan gennemskue. Der er også resterne at et stort rundt forsvarsværk og en gammel slotsbygning med flotte rum – herunder et fedt bibliotek, mage til det jeg vil ha’ når jeg får en 3 værelses. Aftenpizza fra Greggs hentes med retur til hotellet, sammen med en kirsebær-cola . Som sædvanlig købt ved en fejl. Svært at se forskel på dem og rigtig Cola.

Aftenafslapning på værelse 919. Ingen Champions-league på I-pad’en da jeg er udenfor EU, så må nøjes med BBC’s Radio 5. Det er også ok.

Onsdag den 9. april

Dagens lange gåtur går til Cardiff Nord. Der er ingen seværdigheder og ingen turister, men kvarteret er anbefalet af min rejseguide hvis man gerne vil se et helt typisk Cardiff-kvarter. Og det vil jeg gerne. Typiske gader med små lokale forretninger, traditionelt britisk byggeri med lange rækker af ens huse med skorsten og et ganske hyggeligt gadeliv. Op af City Road, Crwys Road og Whitchurch Road. Undervejs besøg på en lokal kirkegård og en cafe. Returen går igennem store Bute Park. Her er der masser af ungdom iført ensfarvede t-shirts. Der er muligvis gang i en form for lokal idrætsbegivenhed for de lokale studerende. Ungdommen synes dog mere interesseret i at drikke øl og te sig tosset.

Eftermiddagsturen bliver kortere. Rundt i det lokale shoppingdistrikt. Der er et ret fedt marked med små lokale butikker. Bl.a. en gammeldags pladeforretning, der både sælger vinyler, CD’ere og kassettebånd med James Last. Så er der arkaderne med flotte lamper og ovenlysvinduer. Og så er der naturligvis det store shoppingcenter, der af en eller anden grund skal være i alle britiske storbyer. Aftensmaden bliver på “Great Western”. Burger og fritter. De sælger deres pints i plastickopper. Vorherrebevares.

Torsdag den 10. april

Sidste morgenbuffet i Cardiff. Noget af det bedste bacon jeg nogensinde har smagt. Afgang lidt i 11 til Tenby i den syd-vestligste del af Wales. Det er med et rigtigt bumletog, der stopper hver gang der er 3 huse, der er samlet. Indtil Swansea er det mest industriområder – fra Swansea til Tenby er det en flot tur i bakket landskab. I Tenby 13.30 og så en kort gåtur til Ivy Bank Guest House. Lille og meget tuttenuttet værelse 2. Stedet har også den for B&B’s særlige feature, at der ikke serveres morgenmad.

Men det må løses i morgen. Nu er det ud at se på Tenby. Ikke nogen stor by, men en vis mængde af turister. Pastelfarvede huse, fed lille havn og dejlige strande trækker folk til. Det er sikkert værre om sommeren. “Bangers and Mash” på en pub gør det ud for sen frokost, mens jeg i øvrigt går lidt rundt i byen og sidder på en bænk ved slotsruinen og nyder udsigten.

Nogenlunde samme koncept på en senere aftentur ved solnedgangstid. Færre turister i gaderne om aftenen, og en flot måne hænger over byen. Gåtur på stranden, hvor kun nogle få lokale gør mig selskab. Flot ser det ud og meget idyllisk er det. Ved 8-tiden retur til værelset, og kaste sig ned på sengen og slappe af.

Fredag den 11.april

Ingen morgenmad på hotellet. Heller ingen varme på radiatoren. Det første kan fixes ved en tur på Cafe25. Det traditionelle arrangement, som er så værdsat på disse øer. Så ned til et skur og købe billet til en lille sejltur. Der er først afgang kl. 11.30, så det giver mulighed for at pause på en bænk på havnen. Turen går rundt om øen Caldey Island. Fin tur med mange fugle, sæler og nogle delfiner. Dog ingen pingviner, som efterspørges af de alt for talrige børn. I land igen ved 13-tiden. Så fat i en sandwich og hjem til mit Guesthouse til en pause.

Efter den endnu en gåtur. Over til South Beach. Flot tur på toppen af klippen. Nydes også af ældresegmentet på de opsatte bænke. Seniorerne er stærkt repræsenteret i denne by, hvor en stor del af husene i centrum er Airbnb’s eller Guesthouses. Hurtig og middelmådigt aftensmåltid i en lokal Greggs, hvorefter aftenen tilbringes hjemme. Tenby er fin og hyggelig, men ikke så stor, så jeg vurderer at der ikke er mere at se. AaB – Lyngby på dampradio. Yousee Play virker ikke udenfor EU. Endnu en elendighed ved Brexit.

Lørdag den 12. april

Slut på Tenby. Hen til stationen kl. 9.30. Så tog til Carmarthen. Det tager 3 kvarter. Nogenlunde samme ventetid her, inden der er en bus til Aberystwyth. Ankomst omkring 13.30. Kort gåtur til Premier Inn. De vil godt lukke mig tidligt ind på værelset. De vil have 15 £ for det, og det vil jeg ikke give. I stedet går jeg ned på en pub nede ved den lokale pier. Her kan jeg få en pint og en fish’n’chips for det samme. Det er mere interessant. Efter det bliver det en lille gåtur. Hen til Aberystwyth Castle, som vel dårligt kan kaldes et slot - nok mere en ruin . Så lidt rundt i gaderne, inden jeg vender tilbage til hotellet. Nu kan jeg komme ind – uden ekstra beregning.

Tur 2 bliver en gåtur langs promenaden med udsigt over Atlanterhavet. Vejret er blevet dårligere med småregn. Så turen bliver ikke så lang. Der købes en sandwich hos den lokale Spar Købmand, og aftenen går i afslapning på værelse 308.

Søndag den 13. april

Storslået morgenmad på det i øvrigt lidt skrabede hotel. En fin overraskelse. Det følges op af en hyggelig togtur med damptog med Rheidol Railways ud til Devil’s Bridge. En time ud – en times pause, så lokomotivet kan suge luft ind – og en time hjem. Flot landskab. På udturen i den åbne vogn. Lidt til den kolde side, så det bliver indendørs på hjemturen.

Tur 2 går op på toppen af en klippe i udkanten af Aberystwyth. Det er med tovbane. Seniorrabat, når man er fyldt 60. Kaffe og dejlig udsigt på toppen. Slutter med en gåtur langs promenaden.

Aftenen er så lidt speciel. Byens biograf ligger lige ved siden af hotellet. Oldschool biograf – 1 sal – kæmpestor med mindst 400 pladser. Stort lærred, og fed lyd. En film at vælge imellem – The Amateur. Ganske god faktisk, lidt “Bourne Identity”-agtig. Beskedent publikum – 7 personer fylder ikke meget i den store sal. Mindst 40 år siden, jeg sidst har oplevet den type biograf.

Mandag den 14. april

En dag sat af til at kigge på Aberystwyth. Først op ad bakken til det imposante Walisiske Nationalbibliotek. Det ligner mere et stor slot end et bibliotek. Det ligger højt på en bakke, med flot udsigt over Aberystwyth og får på græsplænen foran. Også indendørs er det fint. Der er nogenlunde fri adgang til det meste, og flere tema-udstillinger bl.a. om Walisisk radio- og TV-Produktion. Hovedsproget er Walisisk. Tænker de går meget op i at bevare det gamle og komplet uforståelige walisiske sprog sådan et sted. Slutter turen i bibliotekets cafe med en kaffe. Her hænger bibliotekarerne også ud. De har ikke travlt med at rejse sig fra bordene. Så ellers ud, ned en anden vej og ind til byen.

Tur 2 går rundt i byen uden sights som mål. Så det er til højre når jeg synes og sådan. Turen ender ude ved den sydlige strand. Her viser Wales sig som man må forvente. Koldt, blæsende og regnfuldt. Det er en del af oplevelsen på disse kanter. Hænger ud nogle timer, inden jeg smutter retur til værelse 308. Aftenpizza i hotellets restaurant, som er det ubetingede højdepunkt på et i øvrigt småkedeligt hotel.

Tirsdag den 15. april

Slut på Vest-Wales. Nu går det nordpå. Der gør toget ikke, så turen til Caernarfon bliver med bus. Det tager 3 ½ time, koster 4 £ og er en skidesjov tur. Naturen er vældig flot med høje bjerge jo længere vi kommer nordpå. Klientellet i bussen er heller ikke helt normalt. Mange skæve eksistenser – helt bogstaveligt. Jeg har f.eks. aldrig før oplevet at 2 passagerer lige skal dele en spliff under en kort pause undervejs. De havde så også en barnevogn med. Den indeholdt dog kun en dukke og en massiv mængde af Guinness.

I Caernarfon ved 1-tiden. Tjek-ind på spartanske og billige Travelodge, og så op til Morrisons – et lokalt supermarked på den anden side af vejen – og en billig gang lasagne. Herefter går det i turisme igen. Det er gråt og regnvejr, så et besøg på Caernarfon Castle er vel på sin plads. Spændende sted. Masser af små trapper og små gange inde i slottets mure, med fin risiko for at fare vild. Der er også den obligatoriske film om stedet og det lige så obligatoriske krigsmuseum med geværer og uniformer. Som alle andre attraktioner i Wales lukker det tidligt. Man bliver sparket ud kl. 17 – så er det slut for i dag. På samme tidspunkt lukker mange af byens butikker også. Så efter lidt indkøb i et åbent supermarked, så smutter jeg hjem til værelse 6 hvor det går i Netflix og boglæsning om aftenen.

Onsdag den 16. april

Det er discountkæden Travelodge på resten af den her tur. Det betyder slut på god morgenmad. I stedet serverer de en kasse man kan tage med retur til værelset som består af nogle Corn Flakes, en lille vand, en lille chokoladebolle og en sundhedsbar. Men Travelodge havde altså nogle gode overnatningstilbud, og værelset er ok. Efter den omgang er det passende tid til en kort gåtur rundt i Caernarfon i det halvsnuskede vejr.

Dagens store tur er dog eftermiddagsturen. Det vil vise sig at være en af de mere specielle. Jeg har booket en plads i turisttoget der kører mod toppen af Mount Snowdon. På den her tid af året dog ikke helt til toppen, men derop ad. Så først med en bus ud til Llanberis. 1,50 £ for en returbillet er ikke optrækkeri. Turen mod toppen starter 14.30. Vejret er blevet markant værre, og ved ombordstigning får vi at vide at det ikke er sikkert de kan køre så langt som tiltænkt. Det kan de så heller ikke. Vejret oppe på bakken er forfærdeligt. Man kører i skyerne. Det pisker ned med vand, man kan ikke se en skid og det blæser en pelikan. Det er det sidste, der endelig får togføreren til at give op. Han tør simpelthen ikke kører længere, og så kører vi ned af bakken igen. Så 1 ½ times togtur der angiveligt skulle være vanvittig flot, men i dag kun var tåge og absolut ingen udsigt. Shit happens – men alligevel lidt sjovt. Nede i dalen står det nu ned i stænger, og meget passende for dagens tur, kan jeg lige se baglygterne af S1 retur til Caernarfon da jeg kommer hen til stoppestedet. Det giver så lige en times ekstra ventetid på den næste. Men så kan man se deres lille film der viser hvordan turen ser ud på en god dag. Det er flot – så jeg ser den lige 4 gange. Bedre end at vente udendørs og blive våd. Lidt i 17 er det dog retur til Caernarfon. Sandwich fra Asda Supermarket lige ved siden af, og aften på værelse 6.

Torsdag den 17. april

Vejret i Wales er mærkeligt. I går var det helt forfærdeligt – i dag er det helt fantastisk. Perfekt til en dagstur til Porthmadog. Udturen er med damptog. Det afgår kl. 10.15, og jeg får en fed plads i toget med mulighed for at åbne vindue og tage billeder. Det ruller afsted i det flotte bakkede landskab og stopper ved en række stationer. Det gode vejr har også fået mange vandrere på stierne. “The great outdoors” er en ting i Storbrittanien, så der er mange ude med fornuftigt tøj, rygsække og vandrestave. Turen tager 2 ½ time, så er man i Porthmadog.

Herefter er der god tid til at gå rundt i den hyggelige turistby. Der er lille vig med fugleliv og en god gåtur rundt. Et hyggeligt om end lidt turistet centrum og en fin lille havn med lystbåde. Frokost på en glimrende snask. Full english breakfast serveres ofte hele dagen, så når man er ramt af Travelodge’s Breakfast Box til morgenmad – så hvorfor ikke.

Eneste ulempe med damptoget er et det har turistpriser og derfor er hundedyrt. 34 £ hver vej, så jeg tænker jeg godt kan tage bussen retur. Det koster trods alt kun 1/10, og er også en flot tur. Busserne på de her kanter er fine, og er også sociale samlingssteder for de lokale. I hvert fald kender mange hinanden, og chaufføren kender alle sammen – undtagen mig. Retur i Caernarfon ved 4-tiden. Slut for i dag. Aftensmad hentes i Asda og afslapningen sker på Travelodge. The Sun er købt med hjem fra supermarkedet. Hvor dybt kan man synke.

Fredag den 18. april

Endnu en dag med Wales-vejr. Koldt, blæsende og lidt småregn. Det giver en slapperdag. Nogle gåture rundt i “centrum” af den lille by. “Centrum” er 3 gader på den ene led, 2 på den anden, en plads og så selvfølgelig slottet. Det hele omgivet af et gammelt murværk. Ud over det smutter jeg op til Segontium, som er ruinerne af en gammel romersk fæstning. Frokost på en pub tæt på hotellet og aftensandwich fra Asda.

Lørdag den 19. april

Afgang til Llandudno kl. 9.50. Det er lettest med bus. Først med 5C til Bangor. Her står jeg af for at skifte. Ret dumt. For det er den samme bus, der fortsætter til Llandudno. Nu hedder den bare nr. 5. Fremme ved 12-tiden. Tjek ind på Travelodge. Værelse 408, oppe under taget men med en fin udsigt.

Så ud og kigge lidt nærmere på den her by. Det er et seaside-resort, hvor mange briter holder deres ferie. Og da det er påske er der masser af dem og de har næsten alle deres hund med. Vejret er ikke just hurra-vejr. Det er koldt, blæsende og med lidt regn. Turen går ud af en lang pier – sådan næsten Blackpool-agtig, og så hen langs strandpromenaden hvor det ene hotel afløser det andet. Ved 3-tiden retur til hotellet, hvor man kan se lidt snooker på TV.

Kort aftentur. Vil have noget sen frokost / tidlig aftensmad. Kigger først ind i pubben Palladium på den anden side af vejen. Men selv om det er det største værtshus jeg nogensinde har set, er det ikke til at opdrive en plads. Så finder i stedet en fish’n’chips. Heldigvis sælger de også andet, så det bliver til nogle fritter og nogle pølser. Jeg er ikke den stor fan af den klump friturestegte dej de kalder fisk. Ellers en kort rundtur. Butikkerne er ved at lukke ned, og turisterne – incl. hunde – er gået på pub.

Søndag den 20. april

Markant bedre vejr i dag. Stadig lidt koldt og blæsende, men solskin og ingen regn. Dagens første tur går op til Great Orme, som er et lille bjerg på kanten af Llandudno. Turen derop sker med en gammel sporvogn, der trækkes op af noget tovværk langs skinnerne. Oppe på bjerget – eller vel snarere bakken – er der en fin udsigt over de grønne marker fyldt med får. Nede i bunden kan man også se Llandudno. Dejligt sted at gå lidt rundt og så få sig en flat white mens man kigger ud over landskabet.

Men efterhånden kommer der for mange turister op, og så tager jeg ned igen. Frokost på en kineser inden tur 2 – som er rundt i Llandudno. Først ud til West Shore Beach, som ligger på den modsatte side i forhold til den fine promenade. Også et flot sted, og med god udsigt til de walisiske bjerge. Ikke rigtigt nogen turister herude. Nok mest et sted for de lokale. Så tværs igennem byen og til den fine strand ved den fine promenade. Her sætter jeg mig så på en af de mange bænke, og lader folke- og hundelivet passere forbi, inden jeg igen smutter retur til hotellet. En aftentur kan jeg også nå. Ud på molen.

Mandag den 21. april

Med 5’eren til Conwy. Det tager kun 20 minutter. Jeg har haft meget fornøjelse af busserne i Wales. Det er billigt og de kører hyppigt. Måske noget andre kunne lære noget af. I Conwy skal man se Conwy Castle. Et flot slot der henstår i sin naturlige form, med store dele der er forsvundet – ordet “ruin” kunne være passende. Men ikke mindre føles det som et rigtigt slot at gå rundt i. Der er fri adgang overalt, også på de skæve trapper op i tårnene. Det kan jeg godt lide, selv om man skal passe på ikke at skvatte. Efter slottet bliver det en lille tur rundt i Conwy. Fin lille havn, Storbritanniens smalleste hus og en hyggelig hovedgade. Så ellers med 5’eren retur til Llandudno, og frokost på Palladium – den gigastore pub overfor hotellet.

Eftermiddagstur til et lokalt whisky-destilleri. Penderyn hedder det. Engang var Whisky kun noget i Skotland, Irland og USA. Nu laves det overalt – og også i Wales. Konceptet er det sædvanlige. Først står man igennem 3 kvarter om hvordan man laver Whisky, og hvor fantastisk netop denne er – og så kommer det egentlige – nemlig prøvesmagningen. 2 drams giver de på den her tur.

Tirsdag den 22. april

Slut på Llandudno – og sådan set også slut på Wales. Med tog til Chester og derfra videre til Liverpool. Tjek ind på turens 3. Travelodge. Værelse 501 den her gang. Minder meget om de andre.

Efter at bagagen er smidt ind, så ud og kigge lidt på den her by. Ned til kanten af Merseyside, hvor nogle gamle pakhusområder er lavet om til et mondænt kvarter. Pier Head og Albert Dock hedder de. Her er statuer med The Fab 4, en række museer med kunst og dannelse, masser af cafeer og restauranter og så en flok vogne der sælger kaffe og pølser. Jeg nøjes med de sidste, og hænger ud på kajen og kigger på folk og både. Herfra tilbage til hotellet gennem shopping-området Liverpool ONE. Mest for at tjekke boghandlen Waterstones ud. Den er kæmpestor, men jeg har lovet mig selv at jeg ikke må købe bøger. Kunne ellers godt bruge Michael Palins selvbiografi. Men nej – til hotellet og en eftermiddagsslapper.

Sen eftermiddagstur / tidlig aftentur ind til centrum. Ned til The Cavern Club hvor Beatles startede. Masser af spillesteder og barer i kvarteret. Den får på alle tangenter. Ellers er der også mange flotte og pompøse bygninger i centrum som kan beskues. Så det gør jeg, og smutter retur til 501. Der er Snooker på TV.

Onsdag den 23. april

Store fodbolddag i dag. Først med 17’eren op til Anfield Road. Her er booket en stadion-tur på det ikoniske stadion. Fin tur, hvor man selv kan gå rundt i det tempo, der passer en. Får set det sædvanlige. Udsigt over stadion, presserum, omklædningsrum, spillerkantine, ned på banen og så selvfølgelig The Kop. Det slutter i Liverpool’s museum som er forbløffende spartansk under indtryk af hvad klubben har nået. Men pokalen med de store ører var da udstillet.

Så en kort gåtur – 15 minutter – gennem en park til Goodison Park, Evertons hjemmebane. Det ses kun udefra. Ser ret slidt ud, så det har fået en ordentlig spand blå maling for at holde sammen på det. Men det er også snart slut. Det er sidste sæson de spiller her, så flytter de til et spritnyt stadion nede ved de gamle dokker. Der går jeg så også ned. Lang tur. Det nye stadion kan man kun se udefra og på afstand. En venlig vagt er desværre ikke samarbejdsvillig i forhold til en enkelt undtagelse. Dernede kan man så også se nogle af de gamle slidte dokområder, som ikke er blevet turist-venlige endnu. Men det skal nok komme. Så ellers retur til hotellet. En seriøs lang gåtur i dag.

Det gør også at aftenturen bliver kort. En burger med den største “lille” portion pomfritter jeg nogensinde har set, og cola ad-libitum. Så ellers en tur rundt i centrum. Mest småkedelige butiksområder. Hjem til Snooker på TV.

Torsdag den 24. april

Afgang kl. 9.30 med Magical Mystery Tours. Det er en bustur rundt til diverse Beatles-seværdigheder. 2 timer tager det. Så har vi været forbi Penny Lane, Strawberry Fields, diverse fødehjem og skoler. Den uhøjtidelige guide fortæller historier undervejs. Det hele slutter ved The Cavern Club, hvor Beatles spillede knap 300 gange i deres yngste år.

Tur 2 tager jeg i dag i umiddelbar forlængelse. Gennem byen og op til Liverpool Cathedral. Den er gigastor, og faktisk ret flot. Der hænger en mærkværdig kunstinstallation inde i kirken. Fra kirken retur til byen gennem Chinatown. Nedslidt og alle restauranter er lukket. Man fornemmer en byudvikler, der er på vej med et projekt. Sen frokost på et nærliggende Thai-sted. Glimrende. Herfra retur til hotellet.

Resten af dagen går i afslapning kun afbrudt af en Tesco-sandwich til aften. Der er Snooker på TV.

Fredag den 25. april

Sidste halve dag i Liverpool. Bruges på et monument-område overfor hotellet, og så en visit til World Museum of Liverpool. Som de fleste seværdigheder åbner de sent – kl. 10. Det kompenserer de så for ved at lukke tidligt. Museet er et old-school museum. Rodet indhold, der synes udvalgt i forhold til museumsinspektørernes interesser. Først lidt om fisk, så et afsnit om insekter og så hopper vi direkte over til en afdeling med ting fra Mongoliet. Noget rod, og ingen evne til spændende formidling. Så jeg smutter igen. Heldigvis var det gratis. I stedet bliver det lidt snooker på værelse 501.

Ved 1-tiden over til Lime Street Station. Det sidste måltid i pub’en og så med komfortabelt tog til London Euston. Her er det letteste at tage undergrunder fra Euston Square til Liverpool Street Station. Så tog til Manningtree og videre til Harwich International.

Der tjekkes ind på færgen til Hoek Van Holland allerede fra 20.30, selv om den først sejler kl. 23. Så efter der er tjekket ind i kahyt 10301 – de fedter ikke med numrene – er der god tid til at studere skibet. Det er fedt med barer og restauranter, men jeg vælger som sædvanlig den udendørs model og stiller mig ud på bagperronen, for at se lastbilchaufførerne manøvre deres biler rundt på dækket. Det er de ret skrappe til. Gods på lastbiler er vist den væsentligste grund til at ruten eksisterer. Jeg tørner ind ved 23-tiden. Vejret er mageligt, så man mærker kun en svag vippen.

Lørdag den 26. april

Dejlig sejltur – det er fedt at sejle. Vågner kl. 6 – morgenmad i restauranten – hænge lidt ud, og så i land kl. 7 engelsk tid – kl. 8 resten af Vesteuropa. Lokaltog ind til Rotterdam Central, og kl. 10 starter den lidt komplicerede hjemrejse. Turen er med skift i Hengelo, Osnabrück, Hamburg og Kolding – så masser af muligheder for at det kan gå galt. Men det gør det ikke. Hjemme som planlagt 21.30 efter en magelig togrejse. Det var det.