www.henningn.dk

 Brasilien
 20. august til 6. september 2006
 Foz de Iguassu

Se også
Brasilien fotoalbum
Brasilien billedvideo
Salvador billedvideo
Iguassu billedvideo
Buzios billedvideo
Rio billedvideo
English version

Fredag den 25. august

Der er afgang med min privatchauffør kl. 7 til lufthavnen. Min TAM-flyver flyver til Foz de Iguassu kl. 8.30, med en mellemlanding i Rio de Janairo undervejs. Vi lander i Foz kl. 13. Der er stort påstyr på grund af min ankomst. Militæret er linet op til parade. Min taxa-chauffør hævder dog, at det skyldes besøg af Brasiliens præsident, og noget kunne tyde på at han har ret. Da vi er på vej væk fra lufthavnen møder vi en vældig kortege med motorcykler og fine biler.

Der er ikke ret langt fra lufthavnen til mit hotel San Martin Hotel & Resort. Der ligger lige ved indgangen til den brasilianske del af nationalparken med de fine vandfald. Men det vender vi tilbage til, for i dag er der ikke rigtigt tid.

Tid er der til gengæld til at kigge ind i en rigtig sjov fuglepark lige ved siden af hotellet. Her er der utrolig mange flotte fugle, og især papegøjer og tukaner. De fleste af burene er så store - det hedder vist volierer - at man går rundt blandt fuglene. Det er sjovt at se tukanerne med de store næb flyve. Næbet vejer næsten ingenting, så de bliver enormt "bagtunge", og flyver umanerligt klodset. Det sidste voliere man kommer til, er det sjoveste. Her er de allerstørste papegøjer Macaw'er, og man må kun gå derind hvis man tager briller, ure og andet skinnende af. Ellers risikerer man at de store fugle gør det for en. De flyver lavt hen over hovedet på turisterne og laver et spektakel af den anden verden, så de store farvestrålende strudseagtige fugle i nabovolieret burde have ulempetillæg. Jeg mener - vi andre kan jo bare gå igen.

Papegøje-video - klik her

En tukan fra fugleparken

Og en lokal kolibri - fotografen er ret tilfreds med det billede, for man skal være kvik på aftrækkeren for af fange sådan en fyr

Det gør jeg så, de 100 meter til hotellet. Det er sådan et "resort-agtigt" sted langt fra anden bebyggelse, og er ikke nær så charmerende som min Pousada i Salvador. Restauranten er med opstyltede anretninger og med hvide duge, så jeg snupper en middelmådig sandwich i det eneste alternativ der er, nemlig hotellets bar.

Her er dog også gode ting såsom TV på værelset og et 220 V stik, så man kan få opladet sin IPod. Så kan transistorens reklamestationer med enkelte musikafbrydelser få lov til at hvile i aften.

Lørdag den 26. august

Skoddag!!. Torden og lynild fra morgenstunden. Regnen vælter ned i et omfang, så man umuligt kan komme ud. Det bliver ved indtil ved 3-tiden, så sightseeing i dag er en umulighed - øv-øv-øv.

Ikke andet at gøre end at læse og glo på fjernsyn. Engelsk Premier League kl. 11 om formiddagen og golf fra USA resten af eftermiddagen. Da regnen holder op bliver det til en gåtur i hotellets park. Den er stor og nærmest som en jungle.

Til aften bliver det den store buffet i i restauranten med de hvide duge. 30 Reials (ca. 80 kr) er optrækkeri efter lokale forhold, men i forhold til Danmark vel et fornuftigt tilbud. Maden er lækker. Masser af salater - god fisk - noget kalvekød og dejlig chokoladekage til dessert. Jeg nyder den gode mad, og lader mig kun i beskedent omfang forstyrre at en fyr, der spiller populære hits på restaurantens hammond-orgel.

Jeg slutter af i baren, hvor de hælder kanel på min cappucino, så den smager af helvede til.

Søndag den 27. august

Vejret er klaret op. Det er kun overskyet nu, så man kan lege turist igen.

Hovedindgangen til den brasilianske del af Parque Nacional do Iguacu ligger kun 100 meter fra hotellet. Så efter at have afleveret 20 Reials er jeg indenfor og kan tage parkens farvestrålende bus videre. Den kører vel omkring 5 km, før den kommer til det alle er kommet for, nemlig vandfaldene. Så er det ellers ud af bussen og en fin gåtur nedad langs Rio Iguacu. Det eneste der kommer opad er en myresluger, der med næsen dybt begravet i fliserne er fuldstændig ligeglad med turisterne. Man kan også vælge at sejle gummibåd på floden eller rapelling, hvis man er til den slags narrestreger. Det er jeg ikke, så jeg fortsætter nedad stien hen mod Garganta do Diablo. Her går en lang betonkonstruktion ud over floden, og giver et rigtigt fint overblik over de største af vandfaldene. Og selv om vandstanden angiveligt er historisk lav, så er der altså ganske meget gang i djævelen. Når man så er træt af at kigge på den, kan man tage en elevator op til vejen igen. Det forklarer også hvorfor det kun var en myresluger, der gik op ad stien. Myreslugere tør åbenbart ikke køre elevator.

Garganta do Diablo i morgendisen

Og med et bedre overblik, da det klarede op

Hele turen ned og op tager et par timer, så jeg har stadig masser af tid. Efter en kop "chocolate" tager jeg derfor hele turen i reprise. Solen er begyndt at bryde igennem skyerne, så det burde give bedre billeder.

Henne ved elevatoren er der nu myreslugerkonference. En særlig snedig fyr, har fundet ud af hvordan den kan komme i skraldespanden, og det er jo rent guf som kammeraterne ikke ser nogen grund til at den snedige har for sig selv.

Vandfalds-video - klik her

Efter 2. tur vælger jeg at tage retur til hotellet. På hotellet er der ikke særligt mange gæster. Til gengæld er der masser af ansatte. I baren ude ved svømmepølen står 3 tjenere klar til at servere for stedets ene gæst, og da jeg skal spise i restauranten med de hvide duge, er der ikke mindre end 4 tjenere til at hjælpe på vej. En med vinkortet (vand tak !!), en til at trække stolen ud, en der skal have mit værelseskort og så en der vist bare er der. Til gengæld har hammond-orglet fri i aften.

Dagen slutter med en øl i baren, fordi deres kaffe smager ad helvede til. Sjovt nok når man nu er i Brasilien.

Og et større overblik over vandfaldene

Mandag den 28. august

En af de lokale farvestrålende fugle. Jeg ved ikke hvad sådan en fyr hedder - men jeg er ret imponeret over hanekammen.

På udlandstur i dag. Turen går til Missiones, Argentina, for at se på vandfald og park på den anden side af floden.

Der er afgang fra hotellet kl. 8 med en minibus. Den bryder sammen ved grænsen, hvor vi så må vente på en anden.

Egentlig troede jeg blot, at jeg havde købt transporten derover. Men det viser sig - aaaaaaaargghhh - at være en guidet tur på spansk. Og da det er et tungemål jeg ikke mestrer, er det ikke så fedt. Derfor prikker jeg lige guiden på skulderen, og lader meddele, at nu går jeg altså egne veje, og så ses vi ved bussen igen kl. 16.

Egne veje er først Passeios Supereiores - "øvre tur". Det er kort gåtur på kun 1 km's penge langs toppen af nogle af vandfaldene. Derefter er det Passeios Inferiores - "nedre tur" - som er ca. 3 km. lang, og som navnet antyder er lavere, så man kigger op mod vandfaldene. Undervejs passerer man også adskillige myreslugere (gad vide om man kan få sådan en fyr med hjem til at holde rent i lejligheden?) og farvestrålende fugle.

Sidste delstrækning starter med et lille tivoli-tog, der kører ud til en lang gangbro af jern. Den går ud til det allerstørste af faldene, nemlig Garganta do Diablo. Efter en km's gangbro står man så pludselig på en platform ikke ret langt fra djævelen. Og nu kan man rigtigt mærke og se, at der er gang i kalorius. Vandet vælter ned lige for snuden af en, og nogle gange - når vinden vender - bliver man pladdervåd. Men det er der ikke noget at gøre ved, for man må bare blive stående og glo.

Et af de mindre vandfald, som der normalt ville være noget mere gang i

Og her helt tæt på Garganta do Diablo - billedet yder slet ikke stedet retfærdighed

I det hele taget må man sige, at både natur og udsigt på den argentinske side slår den brasilianske ret klart.

Ved 4-tiden er der så retur-afgang. Denne gang i en lidt mindre bus suppleret af en privatbil. På vejen tilbage holder vi lige en pause ved et udsigtspunkt , hvor floderne Iguacu og Paraná mødes. Her kan man så se over til Brasilien på den anden side af Iguacu og Paraguay på den anden side af Paraná.

Herfra hjem til hotellet. Grænsen passeres denne gang i god ro og orden, selv om man skal stå ud og vaske skoene på nogle underlige måtter, fordi man har "mad-cow disease" i Argentina.

Aftenen går i middag i restauranten med de hvide duge og slutter med en øl i baren.

Tirsdag den 29. august

Jeg er løbet ind i lidt af et problem. Jeg er næsten løbet tør for skillinger. Det er altid lidt af et lotteri-spil om Visa-kortet virker i pengeautomaterne, og de sidste 2 gange har været nitter. Det går dog mest ud over drikkepengene til personalet på San Martin Hotel & Resort.

Der er nemlig afgang fra Iguassu i dag. Men det er først sent på eftermiddagen.Den første del af dagen bruger jeg meget energisk på at sove længe. Da det er overstået, sætter jeg mig ud til poolen for at læse og løse Sudoku'er, indtil der er afgang til lufthavnen kl. 16.30. I lufthavnen er der bingo -  en automat der virker -  og vupti er man kommet til penge igen.

Hotellets svømmepøl. Nogle kunne sikkert tilbringe en hel ferie her - mit temperament rækker lige til et par timer.

Kl. 17.30 flyver TAM mig så til Rio de Janeiros lufthavn. Her står en ældre herre så klar med en minibus for at køre mig til Buzios. Det er en gammel fiskerby 180 km. fra Rio. Turen derud er faktisk ret modbydelig, for det vælter ned med vand det meste af tiden. Først 3 timer senere - klokken er næsten 11 - er vi fremme ved min Pousada San Germain. Her bliver jeg så indkvarteret på mit værelse. Der er såmænd 4 senge, så selv om jeg måtte prøve en ny hver aften, så kan jeg ikke nå dem alle sammen.

Videre til Buzios