Onsdag den 3. juni

Vi starter fra den forkerte lufthavn den her gang. Den lille fyr i Tirstrup. De har ikke mange flyvere, men Ryanair flyver til London og den skal jeg med. Så afgang med 912X 11.15 til Tirstrup. Tjek ind er ordnet hjemmefra, så det er bare et bagdrop i lufthavnen, og en effektiv tur gennem security.

13.50 letter Ryan og ankommer til Stansted 1 ½ time senere. Også her effektivt gennem paskontrol, og så er bagagen såmænd allerede klar til afhentning. Derfra ned til togstationen og til Cambridge. Fra stationen er der en god gåtur til centrum. Jeg bliver rimeligt gennemblødt på vejen, men det plejer at gå over. Tjek ind på Premier Inn. Grimt udefra, men værelse 240 er ganske fedt.

Så lidt ud – iført regnjakke. Man er blevet sulten, så ind på pub’en The Eagle til en gang "Bangers and Mash" og en cider. Nogen kulinarisk oplevelse er det ikke, men det mætter. Herfra en aftengåtur i den hyggelige og meget ungdommelige by. Hen over floden hvor der sejles med de lokale både kaldet punts. Forbi nogle af de flotte gamle colleges og parken The Backs. De kommende dage skal jeg kigge mere på det.

Torsdag den 4. juni

Cambridge er primært kendt som universitetsby. Når man læser på universitet, så bor man på et College og tæt på hotellet er der flere berømte og meget flotte colleges. Desværre er det eksamenstid, så adgangen til dem er meget begrænset. Men man kan da prøve. Det første jeg prøver, hedder Trinity College. Her sniger jeg mig ind ad en dør, der der står åben, fordi nogle håndværkere har gang i et eller andet. Så kan jeg – som den eneste turist – gå rundt og se de flotte bygninger. Ellers er det kun studerende og undervisere, der må komme der for tiden. Det går en times tid inden en nar iført bowlerhat – kaldet en Porter – opdager mig, og smider mig ud.

Så går jeg videre til St. Johns College. Her står der en bowlerhat i indgangen, og oplyser om at der ikke er adgang, hvad jeg sådan set godt kan se på de mange forbudsskilte. Men jeg må godt stå i indgangen og tage nogle billeder. Da jeg åbenbart fortolker “indgangen” lidt bredt giver kællingen fra Emsig Sogn mig besked på at gå om bag en snor, hvor man ikke kan se noget. Så får kællingen godt nok f-ordet, hvilket udløser et “pardon me…”. Men da er jeg skredet under flere fornærmelser.

Så går jeg hen til det mest berømte Kings College. Her må man godt komme ind. Inde i gården finder man bl.a. den meget flotte kirke Kings College Chapel. Henry VI startede på byggeriet i 1446, og knap 100 år senere var man færdig. Et imponerende sted.

Det sidste forsøg er Corpus Christi Campus. Her bliver jeg dog afvist i døren. Dog af en venlig vagt.

Ellers hænger jeg ud i området. Overalt er der forbudsskilte mod det ene og det andet. Det virker lidt latterligt, men byen er i øvrigt pæn og flot.

Senere på dagen en parktur. Jesus Green, Midsummer Common og Christ’s Pieces hedder de. Endnu senere på dagen er der aftensmad på en Nando. Kylling.

Fredag den 5. juni

Op til storslået morgenmåltid. Full English i form af en buffet med alle herlighederne.

Ellers er en tur ud til Imperial War Museums flyverafdeling droppet. For besværligt at komme derud. Så i stedet rundt i Cambridge. Først en formiddagstur. Ikke så mange turister endnu. Jeg tænker de fleste er dagsturister fra London, og de er ikke nået frem endnu. Turen starter i universitetsområdet. Dem er der mange af rundt omkring i byen. Det er her undervisningen finder sted, mens eleverne bor og selvstuderer på deres college. I den afdeling jeg tjekker ud findes bl.a. det Geografiske Institut. Der er også flere museer. Bl.a. et om arkæologi og antropologi, som jeg tjekker ud. Old-school museum i en rigtig flot bygning. I modsætning til f.eks. Moesgård er der ting fra hele verden. Man har rigtigt været på tyvetogt i de gamle kolonier.

Derfra til kunstmuseet Fitzwilliam Museum. Nok det mest kendte i Cambridge med malerier fra mange mestre. Også her har de engelske tyveknægte været på spil og bl.a. hjembragt sarkofager fra det gamle Egypten. Også her en imponerende bygning.

Til slut den botaniske have. Planter og blomster fra hele verden, om end det næppe kan kaldes tyvekoster, når de gror af sig selv. Så ellers hjem til pause på hotellet.

Senere på dagen en lidt tilfældig tur rundt. Igennem det lokale kvarter med Colleges. Over River Cam hvor de studerende der åbenbart ikke skal til eksamen tjener lidt skillinger ved at sejle rundt med de asiatiske turister. Så igennem park og tværs over et stort sportsanlæg. De snobbede studerende spiller tennis her. Så er jeg tilbage i Cambridge centrum som er en blanding af gamle charmerende huse og så grimme indkøbscentre, som man kender fra alle engelske byer. Mit hotel ligger på 2. og 3. Sal af et indkøbscenter. Ufattelig grim bygning, men et glimrende hotel. Det er aftensmaden også som indtages her. Burger og fritter til hovedret. Stopmæt, men jeg har bestilt dessert. En lækker is-ting så ingen problem der. Egentlig kunne jeg godt nappe en mere, hvis det skulle være.

Lørdag den 6. juni

Skiftedag. Det regner i Cambridge, så det bliver med Uber til stationen. 10.25 er det så med toget til Norwich. Det tager 1 ½ time. I Norwich er der kun 5 minutter til det lokale Premier Inn. For tidligt til at tjekke ind, men bagagen kan man godt aflevere.

Så en kort gåtur ind til Norwich. Dagens seværdighed er Norwich Castle. Selve slottet er meget gammelt. Fra 1066, men for nyligt sat i fin stand. I stueetagen er indrettet et antal småkedelige old-school museer. Mest mærkværdigt er en afdeling med tepotter. Selve slottet er mere interessant. I den store hall kører de et flot lysshow, der fortæller lidt om dets historie. Oppe på taget er der udsigt over Norwich hen over slottets brystværn.

Vejret er stadig noget øv-agtigt så jeg smutter retur til Premier Inn og får tjekket ind på værelse 406. Her tilbringes resten af dagen. Meal deal i restauranten og et par VM opvarmningskampe med hhv. England og Skotland på TV om aftenen.

Søndag den 7. juni

Norwich er ikke en kæmpestor by med en masse seværdigheder. Der bor knap 150.000 i byen. Tur 1 går langs floden Wensum og ind til de ældste dele af byen med brostensgader og gamle bindingsværkshuse. Her er også Norwich Cathedral. 900 år har den på bagen. Det er en af de ældste og største i England. Den tjekker jeg ud, netop som søndagsforestillingen nærmer sig sin afslutning. Så først klostergården inden man kan gå ind i kirken, og på behagelig afstand kan høre søndagsandagten bliver afsluttet under orgelbrus og salmesang. Til sidst får turisterne så også adgang til det flotte kirkerum. Herfra lidt mere rundt i den gamle bydel inden snuden vendes hjem til hotelpause.

Tur 2 bliver også langs floden men i modsat retning. Ud til Carrow Road – Norwich City’s hjemmebane. Et næsten hermetisk lukket stadion hvor bedste udsigtspunkt er et lille hul i en indgangsdør. Så er det ellers over floden til et tidligere sennepsfabrik, nu boligområde. Her producerede man det gamle sennepsmærk Colman’s – kendt for de gule metaldåser. Dåserne ses stadig på mange markeder og hos antikvitetsforhandlere. Herfra ned igennem King St., også med reminiscenser fra dengang Norwich var en industriby, og floden var vigtig til transport. Nu er der mest moderne boliger langs flodbredden. Så er det ellers slut på gåturene i dag. Hjem til hotellet, burger og isdessert til aftensmad og Ringenes Herre II på IPad om aftenen.

Mandag den 8. juni

Der er truet med regnvejr i dag, så det er med at komme afsted fra morgenstunden, mens det endnu holder tørt. Ind til centrum og nogle af de små gader. Der er 2 små lokalhistoriske museer jeg godt ville se, men de har begge lukket søndag og mandag, som så er de dage jeg ville have mulighed for det. Jeg går hen forbi begge og kigger utilfreds mod bygningerne, i håb om at de skammer sig. 

 

Derfra op til “torvet” foran Rådhuset. Der er et hyggeligt lille marked, som der dog endnu ikke er meget gang i. Ser også Norwich’ “Hop-on, Hop-off” bus. Der er kun en person om bord, så jeg dropper det da jeg ikke synes jeg vil forstyrre chaufføren. Videre gennem byen forbi et sydasiatisk museum. Det eneste der tilsyneladende har åbent i dag. Måske mest fordi de sælger ud af sagerne. Turen slutter ved byens katolske kirke og så den nydelige park/have Plantation Garden. Nu er det også begyndt at regne, så min nyindkøbte paraply kommer til sin ret. Væsentlig bedre kvalitet end dem jeg plejer at købe i Føtex.

Eftermiddagen går så i regnvejrspause på værelse 406. Der læses Sjöwall og Wahlöö. Regnen stopper først ved 6-tiden, og så kan jeg komme ud efter en pizza. Ringenes Herre III på IPad 'en slutter dagen af.

Tirsdag den 9. juni

Slut på hyggelige Norwich. Over vejen og hen til stationen, og først et tog til Peterborough. Der skiftes der til et der kører til Doncaster, hvor jeg kan gå over i det sidste der kører til Hull. 3 timer ca. for den tur. I Hull tager det ca. 20 minutter at gå til Premier Inn. For tidligt til check ind, men jeg kan aflevere bagagen og så gå over for at se The Deep. Det er et flot akvarium nede ved floden Humber. Masser af flotte fisk i en spektakulær opsætning, men med rigeligt med børn og tosser som publikummer.

Det passer med et par timer, og så kan jeg tjekke ind på værelse 1203. Ved et uheld har jeg bestilt et "Premier Room". Det er et fedt værelse med udsigt, vand i køleskabet, tjekket kaffemaskine og små chokolader. Det kalder da også på en lille lur på den magelige seng, mens det regner lidt udenfor.

Ved 5-tiden er det så ud at kigge lidt på Hull. Gammel industri- og havneby. Den slags steder kan jeg godt lide. Jeg går over en lille bro til Old Town. Op ad High Street og ned ad Low Street giver et fint indtryk af den gamle del af byen. Aftensmad på hotellet ved 7-tiden. Burger og den efterhånden obligatoriske isdessert.

Onsdag den 10. juni

Starter dagen med et par museer i Old Town. I modsætning til Norwich holder de åbent. De er endda gratis. Det kunne tyde på at de faktisk gerne vil have turister. Det første hedder Streetlife Museum. Det er lige min smag. En masse forskellige gamle transportmidler. Busser, tog, cykler, hestevogne og meget andet. Det er så suppleret med lidt forskelligt der ikke rigtigt giver mening. En lille spillehal med gamle morskabsautomater og en montre om en kendt rugbyspiller f.eks. Men fedt sted.

Det andet er mere dannelse. William Wilberforce gamle fødehjem er nu omdannet til museum. William var parlamentsmedlem i slutningen af det 17. århundrede og kæmpede for slaveriets afskaffelse. Det lykkedes i 1808. Museet fortæller om hans liv og ikke mindst om slaveriet. Flere plancher – færre motorcykler.

Herfra går jeg ned til Hulls nye Marina. Gammel industri ved havnen omdannet til bl.a. boliger, kontorer og restauranter. Det koncept ses også andre steder. Der er også fin udsigt over den store grumsede flod Humber. Så er det ellers hjem til hotellet, da vejrudsigten siger massivt regnvejr.

Men vejrudsigter her er lige så troværdige som i Danmark. Der sker ikke rigtigt noget, så senere på dagen endnu en gåtur i Hulls kommercielle centrum. Det er meget stille. Umiddelbart vil jeg mene der er mere gang i Randers. Butikker og centre lukker 17.30 som i gamle dage i Danmark. Så er det egentlig kun i pubberne, der er liv. Så jeg driver ind i en af dem og napper en fish’n’chips og en cider som aftensmad. Jeg får også købt en ny sweatshirt i Primark. 5 £ er faktisk bekymrende billigt. Men den er også lavet i Bangladesh (børnearbejdere?) og jeg har ikke stor tiltro til kvaliteten. Udenfor trækker det nu for alvor sammen til et stort regnskyl, så jeg skynder mig hjem. Men heller ikke den her gang sker der mere. Der er som om regnvejret sejler udenom Hull i dag.

Torsdag den 11. juni

Rigtig møgvejrsdag i dag. Det står ned i stænger. Så kan jeg få set Ringenes Herre III – extended version – færdig. Den varer også næsten 4 ½ time. Men det bliver da heldigvis også til lidt gåture. Man har jo regntøj med til formålet. Formiddagstur lang Humber. Det er en ret stor flod ved Hull. Drivvåd da jeg kommer hjem. Eftermiddagstur tilfældigt rundt i byen. Den afsluttes på min favoritpub – sådan set den eneste jeg kender – med en Pizza og en Cider.

Om aftenen starter VM i bold, så det bliver nok aftenunderholdning resten af turen. Mexico – Sydafrika. Jeg tror nu ikke der er nogen af dem der bliver verdensmester.

Fredag den 12. juni

Slut på Hull og en betydelig forbedring af vejret. Først tog til Scarborough. Der misser jeg bussen til Whitby, men der er heldigvis kun ½ time til den næste. Ankomst Whitby 12.30. Jeg har været her før på et daytrip fra York. Nu har jeg nogen flere dage. Det er nok turens eneste ægte turistby, med mange weekendturister på gaden. Det er også meget tydeligt på denne tur, at jo længere nordpå man kommer, desto mere umuligt bliver det at forstå hvad de siger. Nåh – jeg smider bagagen op til mit Bed & Breakfast The Grove. Og så er det ellers ud for at kigge på byen. Først frokost og så op til byens største seværdighed Whitby Abbey. Det er en enormt flot klosterruin. Oprindeligt fra 657. Klosteret blev forladt da vikingerne kom omkring 800, genopbygget 1078, lukket 1539 hvorefter det forfaldt. Rigtigt flot sted nu, der præsenterer sig fint i dagens solskin.

Herfra retur til mit B&B, hvor der nu er adgang til det lidt diminutive værelse 7 på 2. sal. Ikke noget med bord og stol. Man må nøjes med en seng. Det gør jeg så en times tid inden jeg vågner igen. Så bliver det til en gåtur ned langs havnen. Det minder mere om et omrejsende tivoli med automathaller og stærkt berusede midtengelske tågehorn. Jeg smutter ud på pieren, hvor det rusker godt inden jeg vender snuden hjem og ser storkamp mellem Canada og Bosnien-Herzegovina.

Lørdag den 13. juni

Morgenmad kl. 8.30. Det er en af ulemperne ved at bo på B&B. Man bestemmer ikke selv hvornår morgenmaden serveres. Men til gengæld er den glimrende. Dagens første tur går ellers til Staithes. Der sker med X4 kl. 9.30 i selskab med nogle turister, et udvalg af den lokale ældrebyrde og nogle enkelte fulderikker fra fredag aften. Det tager ½ time med bussen til den flotte og Instagram-venlige lille by / havn. Rigtigt hyggeligt at gå rundt mellem de gamle huse og så slutte af på en bænk ved havnen. Nede på stranden luftes et utal af hunde ved hjælp af bolde og pinde som deres ejere kaster rundt med, og som troligt leveres tilbage. Ufatteligt at dyrene vil finde sig i det. 12.30 er det retur, hjemme kl. 13, meal-deal fra Coop og afslapning på værelset.

Tur 2 bliver en gåtur i omegnen af Whitby, da jeg ikke rigtigt gider det noget tivoliagtige centrum. Langs en gangsti der følger floden Esk ud til den lille by Ruswarp. Så over en bro og retur den modsatte vej. Aftensmad da jeg kommer tilbage til Whitby på en glimrende og billig koreansk restaurant. Så retur til værelse 7. Aftenkampen mellem Qatar og Schweiz er ret uspændende, og den mere interessante midnatsforestilling mellem Marokko og Brasilien kan jeg ikke holde mig vågen til.

Søndag den 14. juni

Dagens største gåtur. Fra Whitby til Sandsend. Omkring 5 km langs stranden med Nordsøen på den ene side og klipper på den anden. Første halvdel på en asfalteret strandpromenade. Så en afstikker op til Whitby Golfclub. Men den sippede idræt tillader ikke pøblen adgang. Sidste halvdel af turen direkte på stranden. Masser af måger og hunde undervejs. Kaffe i den lille turistflække Sandsend, og så bus retur. Missede den første, da jeg glemte at række armen ud. Så kører de bare videre.

Tur 2 ned til alle alle de andre turister på havnen i Whitby. Egentlig mest sidde på en bænk og beskue tumulten. 2 kampe på ITV om aftenen på humant tidspunkt. Tyskland – Curacao og Holland – Japan.

Mandag den 15. juni

En lille dagstur i dag. Kl. 10 kører et fint veterantog fra Whitby til Pickering. Jeg hopper af efter 1 time i Goathland. Flot station og perron, der spillede rollen som Hogsmeade Station i Harry Potter filmene. Så kan man gå den korte tur til Goathland by. Her er der mest små cafeer og souvenirbutikker. Der er ikke rigtigt noget at se, men så kan man da købe sig en kop kaffe og sætte sig på en bænk på byens lille plads, der også fungerer som græsningsareal for 4 får. 2 timer senere kører toget så retur til Whitby. Her indkøbes den obligatoriske meal-deal som tages med retur til B&B efterfulgt af en eftermiddagslur.

Ellers går det i afslapning og en curry og en cider lidt senere på dagen. Der er også et par fodboldkampe der skal ses og en bog der skal læses lidt i.

Tirsdag den 16. juni

Slut på Whitby. Ned til stationen og bumletog til Middlesbrough. Derfra knap så meget bumletog til Newcastle. Fremme ved 12-tiden. Aflevere bagagen på Premier Inn, dog bringes vasketøjet med til et lokalt møntvaskeri. Hyggeligt og pænt sted styret af et par flinke unge mennesker. Det er også rygtet jeg har hørt om Newcastle. Folk skulle være enormt flinke her i byen.

Efter en pub frokost er det blevet check ind tid på hotellet. Glimrende værelse som sædvanligt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er ved et uheld kommet til at booke et familieværelse. Så er der 4 sovepladser at vælge imellem. Måske en til hver dag? Nåh – første tur ned til Tyne. Frem og tilbage over et par broer. Den berømte Tyne Bridge er under reparation og delvist pakket ind. Ellers han langs Quayside, en slags promenade med barer og cafeer langs floden. Jeg slutter henne ved fodgængerbroen Gateshead Millennium Bridge, inden jeg vender om og går mod mit hood. Her er det lige tid til en kort tur op til Newcastle’s berømte stadion St. James Park. Usædvanligt med et stadion med mere end 52.000 tilskuere lige midt i centrum af byen. Stadion er under renovering og man kan ikke komme ind, men en venlig vagt i orange sikkerhedstøj tilbyder at tage et par billeder til mig. Flink fyr – der var den igen. Ham kunne de godt hyre som konsulent på de snobbede Colleges i Cambridge.

Ellers går det som sædvanlig i aftenbold. Frankrig – Senegal og Irak – Norge – i det omfang jeg kan holde mig vågen.

Onsdag den 17. juni

Tilbage til fortiden i dag. Efter fint morgenmåltid, så er det med tog til Hexham og derfra med bus – AD122 – til Hadrians Wall. Nu er muren 177 km lang, så det er ligesom ikke det hele jeg får at se. Men en stump af den ved et gammelt romersk fort ved Housesteads er udvalgt. Man startede på at bygge muren i år 122, og derfor det sjove navn på busturen. Selve ruinen af fortet ved Housestead er et af de bedst bevarede steder på muren. Jeg hænger ud i ca. 1 ½ time. Så har jeg set de sten jeg skal se. Mange andre går lang tur langs muren, men jeg har glemt mine vandrestave, som synes at være en forudsætning. I stedet bus og tog retur til Newcastle, og sen frokost på hotellet.

Så slappes der ellers af inden en kort bytur. Lige bag hotellet finder man et lille Chinatown og faktisk også en gammel bymur fra 1200-tallet. Så lidt ned mod centrum, men det er efter 17, så alt er ved at lukke ned. Om aftenen skal de vel alle sammen være fulde og se England – Kroatien. Efter kampen synger man nede i gaden – eller hvad man nu kan kalde det.

Torsdag den 18. juni

Formiddagstur til fods til Ouseburn Valley. Det var en dal der tidligere var et af de vigtigste industriområder i Newcastle. Her var bl.a. glasværker. Nu er det forandret og er et spændende kvarter for kreative sjæle, der holder til i nogle af de gamle fabrikker og lagerhaller. Cafeer er der også og såmænd en sjov lille zoo med får og geder. Fedt hood at gå rundt i om formiddagen. Hjemturen går via Quayside med de flotte broer over Tyne.

Eftermiddagen går i shopping tæt på hotellet i det hood der hedder Grainger. Godt nok ingen indkøb, men flere og meget forskellige shoppingcentre. Først det nye Gate lige ved siden af hotellet. Her er en stor biograf, et Casino, adskillige restauranter og pubber – og ikke en eneste forretning. Et shoppingcenter lige efter mit hoved. Overfor er Grainger Market. En markedshal med en masse småbutikker. Så over Central Arcade. En meget elegant victoriansk shopping-arkade. Ikke mange butikker, men utrolig flot. Så ned af Grey Street. En flot gade med fine huse der rummer gamle klassiske butikker og pub’er. I den ene ende står den enormt høje Grey’s monument – naturligvis med en måge på toppen. Shoppingturen slutter så i det værste eksemplar. Eldon Square hedder det, og er et indkøbscenter af den dødssyge slags med Apple-shops, H&M og andre ligegyldige kædebutikker. Det regner da jeg finder udgangen her, så jeg smutter retur til hotellet.

Sjôwall og Wahlöö vinder over et par ligegyldige fodboldkampe til aften.

Fredag den 19. juni

Dagstur til Durham i dag. 15 minutter med tog. Hyggelig universitetsby med megen ungdom i gaderne. Jeg tror der er semesterafslutning. I hvert fald varmes der op til fest i aften. Men der er nu gamle ting jeg kommer for at se. Først Durham Cathedral. En kæmpestor kirke bygget omkring 1100. Normannerne byggede den, da de besatte England. Durham Cathedral fungerede også som kulisse i de 2 første Harry Potter film.

Næste stop er Durham Castle. Kun adgang med turguide, da det til dagligt fungerer som bolig for studerende. Bygget på nogenlunde samme tid som kirken og hjemsted for den lokale Prince-Bishop, som havde mere politisk magt end en normal biskop. Vilhelm Erobreren havde sit hyr med de nordlige grevskaber, og indsatte derfor en politisk figur som biskop. Flere spændende rum og sikkert også spændende historier fra guiden. Dog svært både at høre og huske.

Eftermiddagstog retur til Newcastle, indkøb af kanelsnurrer hos den svenske bager i Grainger Market og afslapning resten af dagen.

Lørdag den 20. juni

London Calling. Afgang med tog 9.24. Det er i London Kings Cross knap 3 timer senere. Det er 1 time hurtigere end Aarhus-København. Der er 300 km fra Aarhus til København, og 450 km fra Newcastle til London. Ak ja. Bagagen smides ind hos Premier Inn lige ved siden af hotellet og så bliver det en gåtur gennem rige Bloomsdale til turistbefængte Soho. Her tjekker jeg lige tegneserieforretningen Gosh ud. Den er anbefalet som en mulighed for at finde en dystopisk Enki Bilal fodboldtegneserie, som jeg har ledt efter i mange år. Den har de desværre ikke, så i stedet køber jeg en bog om Doonesbury’s historie. Man skal jo ikke gå tomhændet hjem.

Retur ved 4-tiden. Rodet tjek ind. Nøglekortet virker ikke til værelse 518, så ned og brokke sig. Så får jeg en til 401, hvor der er bingo. Igen et glimrende Premier Inn værelse. De har fokus på det vigtigste. Godt værelse, god seng og god morgenmad. Til gengæld er der ikke antikviteter og bling overalt, og værelset bliver kun gjort rent hvis man beder om det. Men jeg kan altså også godt selv rede min seng når jeg er på ferie. Aftensmad fra Tesco, lidt fodbold på fjernsynet og så Harry Potter og de vises sten på HBO på Ipad’en. Selv om det ikke har været bevidst har jeg set så mange Harry Potter steder på turen, at det nu må være tid til et gensyn med 1 del af filmserien.

Søndag den 21. juni

Sådan et par enkelte dage i London giver overhovedet ingen mulighed for blot at se en brøkdel af det man kan se i byen. Så jeg må vælge nogle enkelte steder, og primært steder jeg ikke har været før. Kew Gardens har jeg f.eks. aldrig set. En stor og flot botanisk have. Det tager en times tid med undergrunden derud, og så tager det et par timer at gå den gule rute, der bringer mig rundt i den store park. Græsset må godt betrædes, er en usædvanlig anbefaling. Men fint i det varme vejr, så man kan holde nogle pauser på bænke placeret strategisk i skyggen under træerne. Retur ved 12-tiden. Nu er turist-London i gang, så tagene er pakket. Det er også møgvarmt, så det gør godt med en pause på 401.

Eftermiddagstur i det lokale hood omkring Kings Cross. I gamle dage var det noget af det mest skumle i London, men alt det gamle er tilsyneladende raget ned og området er overtaget af hipstere og rige yuppier. Jeg tør godt vædde med, at dem der boede i de gamle slidte ejendomme i Kings Cross, ikke har råd til de nye. Nu kommer de her kun når de som cykelbude skal levere sushi til de nyrige. Det bliver også til gåtur langs Regents Canal med smalle husbåde, og så retur ad St. Pancras Way hvor flere glasbygninger er under opførsel ved siden af den grimme tilbygning til St. Pancras Station, hvor togene til Europa kører fra.

Sen frokost eller tidlig aftensmad på hotellet i form af en særlig engelsk tradition. Sunday Roast. Kød, grøntsager og butterdejskage i voldsomme mængder. Dertil en cider. Det er godt. Harry Potter og fodbold til aften.

Mandag den 22. juni

Det er ret varmt i London, så aktivitetsniveauet begrænses. Dagen starter dog med en tur med bus. 390’eren ned til Photographers Gallery i SoHo. Det skal vise sig at være forgæves. Museet har valgt at holde lukket, fordi man er ved at installere en ny udstilling. Det bliver jeg naturligvis fornærmet over, og det giver anledning til en skriftlig klage. Kender jeg disse kulturinstitutioner ret er de dog nok trekvart ligeglade med det. Respekt for kunder er ikke fremherskende i den branche.

I stedet tager jeg videre med Bakerloo Line til London Transport Museum ved siden af Covent Garden. De er så venlige at holde åbent, så man kan se nogle flotte køretøjer helt tilbage fra dengang kollektiv trafik foregik med hestevogn. Museet indeholder også en flot afdeling med reklameposters og rutekort. Noget London altid har været berømt for. Der går lidt nørderi i det, når jeg køber en flot bog om London Undergrounds rutekort. 

Herfra går det så retur med Piccadilly Line til pause på hotellet.

Sen eftermiddagstur går til fods til et nabokvarter til Kings Cross, som jeg ikke har besøgt før. Området hedder Angel & Islington. Det er Arsenal-land, hvilket ses på både påklædningen og klistermærkerne på stolperne. Det er faktisk et hyggeligt kvarter med masser af lokalt liv, restauranter og næsten ingen turister. Turen går op og ned ad Upper Street. Havde det ikke været så fucking varmt havde jeg nok fortsat ud til Emirates og det gamle Highbury. Men det er det, så jeg vender snuden mod Kings Cross og en Strongbow på en pub efterfulgt af en lækker pizza på en restaurant. Efterfølgende – som sædvanlig – aftenafslapning med fodbold og film på værelse 401.

Tirsdag den 23. juni

En dag fyldt med bøvl. Først og fremmest er der hedebølge i London. Ikke så fedt. Men om formiddagen er det tåleligt, så efter morgenmaden tjekker jeg ud, smider bagagen til opbevaring og tager Northern Line til Camden. Her er der en passende gåtur til London Zoo i Regents Park. Jeg betaler den uhyrlige entre og går rundt for at se på dyr. Helt fin zoo. Den er vist også berømt. Ikke så mange mennesker. Sikkert pga. varmen.

Men da jeg synes den bliver for slem lukker jeg mig selv ud, og går igennem en del af parken og over til Camden igen. Så er det retur med Northern Line, men Kings Cross er lukket ned pga. en lille ildebrand, så jeg må hoppe af ved Euston og gå hen til hotellet. Her kan jeg så sidde og slappe lige af og nyde tumulten, da en gæst bliver fanget i elevatoren. I forvejen har 2 ud af 3 været i udu under hele opholdet, og nu er 3’eren så også færdig. Til sidst kommer brandvæsenet drønende for at løse sagen.

Nu vil jeg så ud i lufthavnen til mit hotel derude. Det har jeg booket for ikke at skulle for tidligt af sted i morgen, men da det alligevel er blevet for varmt, kan jeg lige så godt tager derud nu. Så først Victoria Line til Tottenham Hale. Men nixen bixen. Ved Seven Sisters – stationen lige før, står vi stille. Der kommer en uforståelig besked ud via højttalerne. Nogle begynder at forlade stationen, andre ikke. Jeg hører heldigvis til de sidste, for efter 10 minutter fortsætter vi til Tottenham Hale. Dem der venter her, må til gengæld ikke komme med, så noget kludder er der.

Fra Tottenham Hale kører Stansted Express punktligt til Stansted. Her er der en kort gåtur til Hampton by Hilton. Hurtigt tjek ind på værelse 661, et hurtigt brusebad som er tiltræng, fish’n’chips i hotelbaren og så afslapning for resten.

Onsdag den 24. juni

Det fede ved at tage ophold på et lufthavnshotel er at hjemrejsen bliver tæt på magelig. Op kl. 7, effektiv morgenmad, og så står man klar i Stansted Airport de anbefalede 3 timer før flyafgang. Og det er jo rigtigt fint, når turen gennem bagdrop og security tager 10 minutter. Det giver ligesom tid til at hænge ud i dette shoppingcenter med indbyggede flyafgange. Ryanair letter som planlagt 10.45. Næsten fyldt fly incl. komiker Jimmy Carr der skal stå op i Musikhuset i aften. Ankomst 13.16. Alenlang og fjollet kø for at fremvise pas manuelt, selv om intet mindre end 4 Karl Stegger typer er indkaldt til opgaven. Flybus til Aarhus C, og hjemme kl. 15.00.