www.henningn.dk

Se også
Irland fotoalbum
Irland billedvideo
Belfast billedevideo
Giants Causeway billedvideo
Derry billedvideo
Galway billedvideo
Inishmore billedvideo
Dublin billedvideo
English version

Lørdag den 15. september

Mary har lavet morgenmad til kl 7, fordi jeg skal nå færgen til Rossaveal kl. 8.30. Fra Rossaveal er det så videre med bus til Galway, hvor jeg i fuldt firspring drøner op til Bus Eireanns rutebilstation og lige når 10.30 til Dublin.

Her kan man så hygge sig med en 4-timers bustur inden man hopper af igen lige i centrum ved floden Liffey.

Herfra er der en kort gåtur til en af Dublins største seværdigheder Trinity College. Den seværdighed har den særlige funktion, at jeg skal bo der. Ligesom i Belfast udlejer universitetet til turister om sommeren, men i modsætning til Belfast er det lige smack i downtown her. Så jeg får fat i nøglekortet til værelse 47.1.04 og får mig indkvarteret i et absolut brugbart værelse.

Trinity College er Irlands mest prestigefyldte universitet. Det blev grundlagt af Elizabeth I i 1592. Dengang lå det i byens udkant, men nu er Dublin blevet meget større, så derfor kan man ikke bo mere centralt. Indtil 1793 måtte kun protestanter gå her. Nu om stunder er størstedelen af de 13.000 studerende katolikker, selv om den katolske kirke faktisk forbød sine proselytter at studere her helt indtil 1970.

Irlands største turistfælde findes også her. ”The Book of Kells” er en illustreret udgave af det nye testamente. Den er lavet omkring år 800 af nogle munke. Den er udstillet her, og jeg så den sidste gang jeg var i Dublin. Eller rettere – så en enkelt side – på afstand – i 5-10 sekunder – efter at have stået i kø i 2 timer. Derfor omtales seværdigheden også ironisk som ”The Page of Kells”. Det nummer hopper jeg ikke på den her gang.

Der er morgenmad i Trinity Colleges Dining-hall. Det er en fin sal fra 1743 med lange borde og store malerier af tidligere rektorer på væggene.

Ellers er det ud for at se på Dublin i dag. Jeg har min egen guide med. På Dublin Tourism’s hjemmeside kan man downloade et antal Podcasts med forskellige kommenterede gåture i Dublin. Det har jeg gjort og jeg har dem med på Ipod’en, så jeg kan få gået nogle af turene igennem.

Første tur hedder ”Viking & Medieval Dublin. Den bringer mig forbi nogle af de ældste dele af Dublin. Man får set Dublin City Walls – eller hvad der nu er tilbage af dem. Man kommer også forbi Dublin’s ældste pub og den flotte St. Audeons Church, som er den eneste middelalderkirke i Dublin, der stadig er i brug. Den blev bygget mellem 1181 og 1212. Foran kirken er der en hyggelig park, hvor nogle åbenbart sidder og ryger sjov tobak. Det må man ikke, så de får besøg af politiet.

Til sidst kommer man til Christ Church Cathedral. Den er bygget over flere perioder, og synes af samme årsag at være noget rodet. Det har heller ikke altid været nemt at være protestantisk kirke i det katolske Irland, så den har haft sine op- og nedture. Køen for at komme ind er for lang, til at jeg gider det, så jeg snupper en omelet og en pint på en nærliggende pub i stedet for. Og lige da jeg går indendørs begynder det at regne.

Podcast-guiden virker fint. Man får at vide hvor man skal gå hen og får historien fortalt. Man skal så selv sørge for at stoppe Ipod’en undervejs fra sted til sted, og man skal huske et kort. Ellers går der kludder i det.

Videre langs Liffey og ud til Dublins Docklands. Ligesom sin storebror i London, var det et område under forfald, fordi der simpelthen ikke var skibsfart nok. Men ligesom i London bliver det nu genopbygget med hoteller, kontorer, boliger for de rige og et stort messecenter. Alt sammen er i glas, stål og granit, som den slags åbenbart skal være nu om stunder.

Mandag den 17. september

Dagens 1. tur går til udkanten af Dublin – til Kilmainham. Det starter med en tur med Luas – Dublins nye lightrail – til Heuston Station. Derfra er det til fods rundt til 3 forskellige sights.

Den første er Royal Hospital Kilmainham. Det blev bygget imellem 1680 og 1687, og havde samme formål som sin mere berømte makker i Paris Hotel Invalide, nemlig at fungere som sygehjem for sårede soldater. Som sådan fungerede det indtil 1928, hvorefter det gik i forfald. I 1980’erne begyndte man at restaurere de fine bygninger. Nu huser det Irish Museum of Modern Art. Det har heldigvis lukket om mandagen, så jeg slipper for at skulle finde på en undskyldning for ikke at gå indenfor.

Udenfor er der en meget fin park, der minder lidt om en miniudgave af parken ved Versailles.

Går man igennem parken kommer man lige til Kilmainham Gaol. Det er et fængsel, som stammer fra 1795 og har spillet en kæmpestor rolle i Irlands historie.

Efter oprør i 1798, 1803, 1848, 1867 og 1916 mod englænderne røg lederne altid ind her. I forbindelse med påskeoprøret i 1916 blev i alt 14 ledere henrettet i Kilmainham Gaol. Det var med til at vende stemningen i den irske befolkning, hvor oprørerne indtil da havde haft begrænset opbakning.

Der er en god guidet tur rundt i fængslet, hvor man bl.a. hører historien om en af fangerne fra Påskeoprøret, som blev gift med sin forlovede i fængslet. Blot 2 timer senere blev han så henrettet ved skydning i fængslets gård. Eller en anden af lederne af samme oprør, der var så hårdt såret, at han ikke kunne stå op til sin egen henrettelse. Derfor fik han – rimeligt nok – lov til at sidde ned. Flinke folk.

Videre fra fængslet til War Memorial Gardens. Det lyder måske ikke for ophidsende, men det er en usædvanlig flot park, der går helt ned til floden Liffey. Parken blev lavet til minde om 49.400 irske soldater, som blev dræbt under 1. verdenskrig, og indeholder en række monumenter i den anledning.

Herfra er det så retur til Heuston Station og med Luas ind til byen. Luas betyder ”fart” på det originale irske sprog.

Tur 2 er mere central. Den går fra Trinity Collega hen ad Dame Street. Først er det til City Hall, som er fra 1779. Jeg når lige ind og ser den flotte forhal, inden døren bliver låst for i dag.

Lige bagved ligger Dublin Castle. Det er bygget over en længere periode, og det kan man se. Kun det flotte ”skaktårn” står tilbage som de så ud, da det blev bygget i 1258. Der er ture rundt på slottet, men de er slut for i dag. Bag ved slottet er der en park, hvor der sidder en fyr og spiller på didgeredoo.

Videre til St. Patrick’s Cathedral. Sammen med Christ Church Cathedral er det de 2 største kirker i Dublin. Begge protestantiske for øvrigt. Lidt mærkeligt i det katolske Irland.

Foran kirken er der en flot velfriseret park. En flok tossehoveder står midt på plænen i en rundkreds og synger. Man bliver pinligt berørt, da man opdager, at det er en flok danskere. Selve kirken er fra perioden 1190 til 1225. Man er ikke helt sikker. Der er bygget til den flere gange. Som alle andre gamle bygninger har den haft en omtumlet tilværelse med ballade og ildebrande. En fyr der hed Oliver Cromwell, som besøgte Irland i 1649, brugte f.eks. den fine kirke som hestestald.

Jeg kigger indenfor i kirken, men der er en aftenmesse i gang, så det bliver kun til et hurtigt kig og så ud igen.

Herfra smutter jeg så retur til Trinity College. Nok sightseeing for i dag.

Tirsdag den 18. september

Det er sidste dag på turen, og det er koldt og det blæser. Vejret undervejs har i øvrigt været fremragende. Væsentligt bedre end man kan forvente på de her kanter på den her tid af året.

Tur 1 går til et par af byens åndehuller. Først er det St. Stephens Green, nogle få minutter fra Trinity College. Det er Dublins populæreste park, hvor man kan fodre ænder og se på fine græsplæner og blomster. De kører såmænd rundt og samler nedfaldsblade sammen i dag, og dem er der mange af. Rundt om i parken er der en flot fotoudstilling, med en masse store billeder af truede dyr.

Fra St. Stephens Green er der ikke langt til en anden flot park ved Merrion Square. Den er om muligt endnu mere velfriseret. Her er der dog ikke nogen ænder, man kan fodre. Til gengæld er der en række statuer af forskellige berømtheder. Der er bl.a. en af Oscar Wilde, en af Dublins berømte sønner.

Merrion Square er et pænt kvarter. Hele vejen rundt er der meget flotte georgianske huse i 3-4 etager. De er alle sammen med flot malede døre og imponerende dørhamre. Udenfor er der særlige fodafskrabere, hvor herrerne skrabede mudder af støvlerne inden de gik indenfor. Nu om stunder bor her mest advokatfirmaer, reklamebureauer og forskellige institutioner. Jeg kan bl.a. se at det irske fodboldforbund holder til i et af husene.

Frokost bliver på ”The Bank”. Deres krydrede pølser med kartoffelmos kan varmt anbefales.

Tur 2 går igennem Temple Bar til områdets centrale plads Meeting House Square. I National Photographic Archive er der også en fotoudstilling. Det er en lokal dagbladsfotograf, der har fået lov til at udstille. Det er da ok billeder, men hvorfor lige netop de skal udstilles frem for så mange andre, forstår jeg ikke helt. I øvrigt må jeg sige at Temple Bar – ligesom Book of Kells og Guinness – i mine øjne er rene turistfælder. Jeg synes der er langt mere interessante steder i Dublin, end lige de 3 stor-seværdigheder.

Ellers går turen op ad O’Connell Street. Det er byens gamle shopping-gade, som er – eller er ved at blive – sat i stand. Der er en række statuer hele vejen op i gadens midterrabat. Det gælder bl.a. den 120 meter høje ståldims Spire. Efter sigende er det verdens højeste skulptur. Den har erstattet en gammel forhadt statue af Admiral Nelson, som nogen sprængte i luften i 1966.