www.henningn.dk

Det starter med flybus til Billund ved 8-tiden. Det tager 1½ time. Så jeg er der i fin tid til afgangen til Amsterdam kl. 11.35. I Amsterdam er der et hysterisk sikkerhedstjek til Detroit-flyveren fra Delta Airlines kl. 14.10. Det tager godt 8 timer til Detroit, hvor vi så lander omkring kl. 16 lokal tid. Det er næsten 1½ time før planlagt. Det giver blot lidt ekstra ventetid inden 20.15 afgangen til Miami, som lander lige omkring kl. 23. Så kaster man sig ind i en taxa, hvor chaufføren er iført en tyk jakke. Han synes det er frygteligt koldt – dårligt over 20 grader. Omkring midnat er jeg så endelig inde ved Fortune House Hotel, og jeg er træt – meget træt.

Heldigvis kan jeg da vækkes igen, ved synet af mit ”værelse” 2509. Det viser sig nemlig at være en super-lækker lejlighed. Der er køkken med alt det nødvendige, en stor møbleret stue med TV, balkon og flot udsigt over Miami, et dejligt badeværelse og så et soveværelse med eget ”walk-in-closet” hvor mine medbragte klude ikke fylder alverden. Så er det ellers på hovedet i seng.

Selv om det er hårdt at forlade herskabslejligheden, så kan det jo ikke nytte noget.

Så efter et solidt morgenmåltid, er det tid at kigge på byen. Først tager jeg den gratis Metromover ind til Government. Her køber jeg et 7-dages kort til Miamis kollektive trafik og får fat på et rutekort. Det er ikke for amatører at forstå det lokale bus-system, men heldigvis er jeg jo også professionel, så jeg finder en bus der lyder navnet ”S” som kører til South Beach.

Jeg hopper af ved Lincoln Road, som er en lokal gågade. Så jeg går ad den ned til Miami Beach. Her tager jeg en tur på stranden, inden jeg driver ned ad Miamis største og mest berømte seværdighed Ocean Drive. Det er her de mange Art Deco bygninger er. Det er en stribe huse i bemærkelsesværdige pastel-farver. Her er caféer, restauranter og hoteller – og så er der selvfølgelig masser af turister. Det hele foregår nu i en meget afslappet atmosfære. Livredderhusene på stranden er de flotteste.

Efter nogle timer her tager jeg en anden bus ind til centrum til min Metromover. Den kører mig så retur til Financial District og Fortune House.

Efter en pause på hotellet vil jeg ud på aftenen tage ind til Little Havana. Men enten er der ikke rigtigt noget Little Havana ud på aftenen, eller også kan jeg bare ikke finde det. Men jeg får da købt ind og får også noget at spise inden jeg tager hjem igen.

Busdriften her i byen er rimeligt jammerlig. Linie ”B” til Key Biscayne holder godt nok lige overfor hotellet, men man finder det ikke fornødent at fortælle hvornår den kommer. Der går ½ time inden den dukker op i horisonten, og da den så når til Key Biscayne kører den et forkert sted hen, så jeg må med lidt retur for at skifte til en der kører til Bill Braggs Cape Florida State Park.

Parken ligger på den sydligste spids af Key Biscayne. Key Biscayne er en ø ud for Miami. Turen derover går via Rickenbacker Causeway. Det er et dejligt sted og en dejlig park kun 15 minutter fra Miamis tummel og tumult. Jeg går en lang tur i parken, hvor der er flot natur, dejlige strande og et gammelt fyrtårn. Der er ikke så mange mennesker. Kun nogle få der er ude at gå tur eller fiske. Man hilser pænt på dem man møder. Det er ikke så meget ”how are you”-hilsen – men mere ”como estas” på de her kanter. De fleste i området taler spansk.

Efter nogle timer her tager jeg så linje ”B” retur til mit hotel.

Tur 2 går med Metromover ind til Bayside Market. Der er liv og glade dage med latino-orkester på tribunen. Men det er også herfra man kan tage på bådture og se berømthedernes huse. Jeg tager en som sejler lige forbi en række berømtheder-huse. Der er dog ikke nogen af berømthederne jeg umiddelbart har hørt om før. Turen er dog rigtig fin alligevel, og det er nogle store huse de ukendte berømtheder holder sig.

Video - På sejltur blandt de rige

Herefter går det igen retur til hotellet. På vejen samler jeg lige en pizza op.

Der er planlagt en 2-dages detour fra Miami-besøget. Så kl. 7.15 bliver jeg samlet op af Key West Tours og kørt tværs over de 45 Keys i det allersydligste Florida til Key West.

Her er vi nede ved 11-tiden og jeg finder frem til mit overnatningssted Caribbean House. Det er lidt mere normale overnatningsforhold end i Miami, men værelset er helt fint og malet i bemærkelsesværdige farver.

Så er det ellers ud for at kigge på den turistprægede by. Første stop er et hus som Ernest Hemingway boede i, da han holdt til her. Der er en udmærket rundvisning. Normalt hader jeg den slags, men guiden her er så ugidelig og ligeglad at det bliver helt sjovt.

Videre rundt i byen går det og bl.a. forbi en ægte turistfælde, der markerer USA’s sydligste punkt. Her er en lang kø for at få taget et billede ved et umådeligt kedsommeligt monument, der ligner noget en børnehave kunne have produceret. I det hele taget er der masser af ”Southernmost” ditten og datten i byen. Det begynder så småt at dryppe, så jeg lusker hjem til hotellet.

Senere ud i byen igen. Regnen siler ned nu. Jeg har både regntøj og paraply med på turen, men det er selvfølgelig efterladt i Miami. De mange Tivoli-tog til turisterne, der kører rundt i byen, er også næsten tomme, og den angiveligt spektakulære solnedgang ved havnen giver ikke megen mening, når man ikke kan se solen. Så i stedet går jeg op ad den opreklamerede værtshusgade Duval Street tilbage til hotellet. Aftenen kan man så bruge på OL-ishockey mellem Canada og USA:

Hvis der er noget der ikke er så fedt, når man rejser, så er det regnvejr. I dag i Key West er der en hel dag af det. Så dagen går i et forsøg på sightseeing uden at drukne.

Tjek-ud fra Caribbean House ved 10-tiden. Morgenmad på en lokal cafè med turistpriser. Videre ud i regnen. Da jeg er blevet godt gennemblødt, er der ikke andet at gøre, end at bide i det sure æble og tage en ”trolley”-tur rundt i byen. Den er sådan set ok – og man sidder i tørvejr. Guiden er ikke en alt for stor idiot, og jeg får set det meste af Key West, som jeg altså ikke orker at gå rundt i, når det regner som det gør. Og ikke mindst får man en reklame-regnvejrs-plastic-poncho, når turen slutter.

Herefter er det fish’n’chips frokost på en bar på havnen og lidt mere gåtur rundt i de centrale turistgader. Til sidst et besøg i et vaskeægte skod-museum. Mel Fisher Maritime Museum indeholder noget tingeltangel fra et skibsvrag, men om ikke andet så er der da tørt derinde.

Video - Bustur hjem fra Key West

Kl. 16 holder bussen til Miami klar. Ca. 4 timer senere bliver jeg så læsset af udenfor Fortune House.