www.henningn.dk

Turen starter med det lækre tyske ICE-tog fra Århus kl. 7.53. Sharp. Det er jo et tysk tog.

For at slippe for studerende og børne-familier gøres denne Interrail-tur på 1. klasse. Det virker fint helt indtil Skanderborg, hvor de 3 pladser omkring mig bliver besat af hvad jeg tror, er 3 teenagere. Først da teenager 1 omtaler teenager 2 som ”mor” finder jeg ud af, at det nok snarere er kategorien ”børnefamilie”, der er i spil. Mor, søn og datter viser det sig.

Toget er i Hamburg kl. 12.31 – sharp.

Hamburg er velkendt stof. Det er Hotel Condor også. Her boede jeg også sidste gang.

Sightseeing’en er også kendt stof. Det gør ikke noget. 2 gåture bliver der tid til – en kort og en lang.

Først en lang. Ned til de renoverede pakhuse i Speicherstadt og Hafen City. Herfra går jeg videre langs Landungsbrücke med folkeliv og havnesejlads. Så er det videre op til det autonome St. Pauli med graffitti, tvivlsomme værtshuse og det der er værre. Herfra tager jeg U-banen hjem.

Den korte tur senere bliver igennem shopping-gaden Möckenberger Strasse og ned til Rådhuset og til den lille sø Innenalster. Hamburg er den eneste storby jeg kender, hvor centrum er en sø. Herfra retur igen. Turens første – men ikke sidste – Karrywurst, ved en gadebod, gør det ud for aftensmad.

Søndag den 5. juli

Der er afgang med ICE kl. 9.38. Det kører som sædvanligt til tiden og lander i München kl. 15.43.

Mit hotel – Hotel Monaco – ligger i det halvskumle banegårdskvarter. Hotellet er dog pænt og ordentligt. Efter tjek-ind bliver det tid til det første kig på München. Ambitionen er selvfølgelig at finde Kejser Franz.

Det lykkes ikke. I stedet får jeg set den store Frauenkirche med sine 99 meter høje tårne. Ingen bygninger i Münchens centrum må være højere.

Herfra går jeg hen til Mariaplatz og Münchens imponerende Rådhus. Det kan de tyskerne – bygge flotte rådhuse. Det er her Bayern München plejer at lade sig hylde, når de har vundet en ny salatskål. Det er dog ikke derfor pladsen er fyldt med turister. De er her for at se det lille mekaniske dukketeater, der udspiller sig på rådhusets facade, hver gang klokken slår hel.

Herefter er det aftensmad inden vejrudsigtens trusler om ”gewitter” slår til i form af en byge. Det er dog nok til at jeg søger hjem mod Monaco igen.

Mandag den 6. juli

”Bewölkert og gewitter” er dagens vejrudsigt. Og ”gewitter” er det sandelig fra morgenstunden. Det står ned i stænger, og dagens tur må udsættes.

Kl. 11 er det dog klaret så meget op, at jeg kan komme ud. Det regner stadig, så forventningen er at se i tusindvis af Bayere om ikke i folkedragter, så dog i gule regnfrakker. Men her må jeg skuffes. Godt nok er der masser af regnfrakker, men den gule farve er gået helt af mode.

Dagens gåtur er hentet i Lonely Planet. Først det gamle Rådhus, så Viktualienmarkt, så lidt rundt i shopping-München inden der er frokost på en lokal restaurant, hvor der serveres en kæmpeportion mad.

Herefter gennem centrum til Residenz, som er et gammelt palads. Der er adskillige museer, som jeg kan hoppe over. Jeg fortsætter ud til Englischer Garten, som er Münchens store park. Her kan man f.eks. se ungdommen surfe på et vandløb. Dagens tur slutter ved Det Kinesiske Tårn midt i parken. Her er der en stor ”Bier-garten”, så jeg kan slutte af med en ordentlig fadbamse. Midt i den bliver det dog ”gewitter” igen, så alle folk må flygte med deres fadbamser under armen, ind under tårnets halvtag.

Video - styrtregn i Englischer Garten

Så er det med undergrunden hjem. Aftensmad bliver på et lokalt sted. Nok turist for i dag.

Tirsdag den 7. juli

Dagstur til Regensburg med toget. Det er nødvendigt for at få brugt alle mine 10 ”klip” på mit Interrail-kort.

Der er afgang kl. 9.44 og turen tager 1½ time.

Regensburg er en flot mellemstor middelalderby. Den er fint vedligeholdt og der er mange hyggelige gader, og så løber Donau tværs igennem byen.

Af seværdigheder kan nævnes Schloss Turm & Taxis. For at se det indvendigt skal man tage en tur, og det gider jeg ikke. Så jeg ser det kun udefra. Slotskirken Basilica St. Emmeran kan man dog godt komme ind og se. Den er gammel og fin.

Der er selvfølgelig også en domkirke kaldet St. Peter. Den er stor og magtfuld. Man krydser Donau ad en gammel stenbro. På den anden side er der hyggelige kvarterer, og næsten ingen turister. Her er også Spitalgarten, som er en bier-garten tilknyttet et lokalt bryggeri. De serverer en stor snitzel og en god fadøl, inden jeg igen krydser Donau og ad Regensburgs indkøbsgader finder retur til banegården og toget retur til München.

Undervejs bliver det ”gewitter” igen, og det holder ved det meste af aftenen, så det bliver kun til en hurtig aften-pølse-gåtur og et besøg i den lokale spillebule.

Onsdag den 8. juli

Jagten på Münchens største seværdighed Kejser Franz – også kendt som Franz Beckenbauer – fortsætter fra morgenstunden. Et naturligt sted at lede, må være Det Olympiske Stadion, hvor han blev verdensmester i 1974.

Først må jeg dog op i Det Olympiske Tårn. Ude på udsigtsplatformen 200 meter oppe, er der både en imponerende udsigt og et meget imponerende blæsevejr.

Stadion ligger lige ved siden af. Man kan ikke komme ind i dag, men det gør ikke noget. Det bemærkelsesværdige tag, kan man ligeså godt se udefra.

Efter en gåtur i Den Olympiske Park tager jeg toget ind til Münchener Freiheit, som i den her sammenhæng ikke er et tysk pop-orkester, men derimod en U-bahn station. Det skulle være et boheme-kvarter, men er nu ret kedeligt. Derfor fortsætter jeg ind til centrum, hvor jeg går en tur rundt mellem Münchens utal af Bier-stuber. Det giver jo en naturlig sult og tørst, som kan klares med en gang ”Snitzel mit kartoffelsalat” plus fadbamse på Hofer.

Derefter kan man jo passende slå mave hjemme på hotellet.

Senere tager jeg en sporvogn ud til Schloss Nymphenbourg. Det er stort og pompøst. Indendøre er der museer, som jeg hopper over. Bagved er der til gengæld adgang til en meget flot park.

Aftenturen bliver en gåtur rundt i centrum, inden det igen begynder at regne. Det var sådan set München – men Der Franz fandt jeg aldrig.