Torsdag den 8. juli

Farvel til Keswick. Hyggeligt sted. Bus til Penrith og Virgin-tog til Glasgow. Fra Glasgow Central vælger jeg at gå til mit domicil Smith's Hotel. Det er længere væk end jeg troede, så jeg skulle nok have taget en taxa. Til sidst når jeg dog derud, og får tjekket ind på turens mest utjekkede hotel. 

Så er det ud for at se på Glasgow. Det går lidt i shopping - det er der rig mulighed for i den her by. 

Også et lille museum. The Tenement House er egentlig bare en lejlighed, der har fået lov at stå i den stand, som den så ud for ca. 100 år siden. Jeg får en hyggelig sludder med en efterkommer til hende der boede i lejligheder og testamenterede den til museum. Og så kan jeg endda forstå ham, for det kan man altså ikke med alle på de her kanter. Når de fører sig frem med rigtig skotsk accent, så kniber det altså alvorligt med at forstå hvad de siger.

Aftensmad på en mexicansk restaurant tæt på mit hotel. Dyrt og dårligt - man burde holde sig til "pub-grub".

Post-punkere hånd i hånd gennem det moderne Glasgow

Fredag den 9. juli

Brodick Castle

Op kl. forfærdeligt tidligt for at tage på tur til Arran Island og Brodick Castle. Togafgang fra Glasgow Central k. 8.30 til Androssan. Her er jeg en time senere, og derfra er det med færge til Brodick på Arran Island. Den tur tager endnu en times tid.

I Brodick holder en bus klar til at fragte mig - og andre - til Brodick Castle. Det er et fint gammelt slot, som man også kan se indvendigt. Af hensyn til de særligt nysgerrige er der endda placeret en rigtig levende guide i alle rummene. Der er også en mægtig fin park rundt om slottet. Gartnerne er kinesere. Det er sikkert det billigste.

Der var ikke så langt derud som jeg troede, så istedet for at tage bussen retur til Brodick, så vælger jeg at gå. Der er sågar en af de mange "footpaths", der går tværs over byens fine golfbane. Store skilte med "Danger" antyder, at man skal se sig for.

Færgen sejler retur kl. 2 og er så i Androssan ved 3-tiden. Men her begynder problemerne. Der er nemlig ikke noget tog. Der er sket en ulykke på strækningen, så togdriften er indstillet. Istedet må man med taxa til en helt anden station. Det tager selvfølgelig en rum tid, så kl. er 5 inden jeg er tilbage i Glasgow. 

Jeg går hjem til hotellet for det er lettere end at vente på byens håbløse bussystem. Det er helt umuligt. Der er flere forskellige selskaber, der kører til forskellige takster. Hvor busserne holder henne i centrum må man gætte sig til, og hvornår de kører er heller ikke til at finde ud af. Til gengæld er busserne noget værre gammelt bras fra 2. verdenskrig.

Ud på aftenen bliver det til en gåtur i den hyggelige lokale park Kelvingrove.

Lokal idyl fra Arran Island

Lørdag den 10. juli

Golfdag i dag. Det er 3 dagen i Scottish OpenLock Lomond-banen. Med tog til Balloch og derfra med bus til golfbanen tager turen derud ca. 1½ time. Jeg er ude på banen ved 11-tiden.

For at både at komme hele banen rundt og se nogle forskellige stjerner vælger jeg at følge nogle hold over 3-4 huller. Jeg starter med Ernie Els og Lee Westwood. Så er linien ligesom lagt. Senere følger jeg en bold med Andrew Coltart og Miguel Martin, og en med Michael Campbell og Eduardo Romero. Af hensyn til egen selvtillid er det især rart at se sidstnævnte lave et totalt-kiks, der løber 20 meter tværs over fairway hen i en bunker. Romeros "scorecard-holder" står lige ved siden af mig, og vi bliver hurtigt enige om, at det kunne vi sgu' ha' gjort bedre. Fadæsen koster ham en dobbelt-bogey på et par 5 hul, og han ser meget "gloomy" ud. At der så følges op med 2 birdies på de næste 2 huller er en anden sag.

Man måtte ikke tage billeder - så her er et hugget et af vinderen Thomas Levet - han har åbenbart vundet en fin lagkage!

Fra hul 11 og frem følger jeg Peter Hedblom og Thomas Bjørn. Bjørnen er på -9 og på en 6-8 plads 6 slag efter den førende. Han spiller fremragende på de huller jeg ser. Han får en birdie på hul 14, et dog-leg par 4 hvor han ved at hugge over et ordentligt område "shrubbery" knalder bolden på green i første slaget. 315 meter - hvabehar. Han er tæt på en eagle på det hul, og med lidt mere held i putningen havde han snildt fået 3-4 birdies mere. Der er noget om det når man siger, at man driver af hensyn til publikums underholdning - og så putter man om pengene.

Dagen slutter ved 17.30-tiden. Thomas Bjørn er stadig nummer 6-8, nu på -10. Marcus Fraser og Gregory Havret fører i -14.

Banen er forøvrigt sindssyg flot. Meget spektakulære huller og nogle imponerende omgivelser med Loch Lomond på den ene side og flotte bjerge på den anden. Og at se de rigtigt gode mestre spillet er altså en fornøjelse - også selv om det faktisk er lidt svært at følge med i stillingen og udviklingen, når man er der live. Det er altså nemmere på TV.

Søndag den 11. juli

Egentlig var planen at tage til Glengoyne for at se et whisky-destilleri. Men da jeg kommer hen til rutebilstationen viser det sig at 10-eren kun kører hver 2. time - og den er lige kørt.

Så istedet går det i Glasgow-sightseeing. Jeg tager den officielle hop-on hop-off sightseeing bus. Jeg "hopper off" 2 gange undervejs. Første gang ved Glasgow Cathedral. Her finder man også et par småmuseer og Glasgows ældste hus.

Næste hop-off er ved "The Barras", der er Glasgows store loppemarked. Her kan alt købes og sælges. Jeg køber 2 bootleg-cd'ere, der ser noget suspekte ud. 

Betegnelse "discount" har vel sjældent været mere rigtig

Fra min hemmelige gåtur langs River Kelvin

Tilbage på bussen, kører vi igennem andre spændende steder i byen. Den holder også lige udenfor Smith's Hotel, så der hopper jeg off for sidste gang. Jeg kan lige nå op og se Thomas Levet fra Frankrig vinde Scottish Open på TV, efter at have gået sidstedagen i 9 under par!.

Senere bliver det til en ny gåtur. Først for at finde et sted at spise. Jeg finder en nyåbnet italiensk restaurant hvor maden er både god og billig. Så bliver det til en tur op ad den hyggelige gade Byres Road op til den botaniske have. Herfra går en næsten hemmelig sti langs River Kelvin, som via Kelvingrove Park fører tilbage til hotellet. Det er en ganske spektakulær gåtur, der slet ikke er omtalt i nogle af de guider jeg har set.

Mandag  den 12. juli

Afgang med GNER-tog kl 8 fra Glasgow Central. Det lander på London Kings Cross kl. ca. 14 - ca. 40 minutter forsinket. Så er det hen til mit hotel Luna & Simone - et glimrende hotel tæt ved Victoria.

Der er ikke tid til så meget i London. Jeg tager 24'eren ind til Trafalger Square. Så bliver det til et par timers tilfældig gåtur rundt i London City. 

Kl. 7 er det til Her Majesty's Theathre for at se "Phantom of the Opera". Det var rigtigt flot i det gamle teater. Historien er selvfølgelig håbløst banal. Noget med et spøgelse i den parisiske opera, som er håbløst forelsket i en af sangerinderne, som til gengæld elsker....etc. etc. Men opsætningen og scenografien er fantastisk, og hold kæft hvor kan de synge.

Trafalger Square

Tirsdag den 13. juli

Exit UK. Med det billige tog til Gatwick - rutineret London-rejsende ved man ikke skal betale 12 £ for ekspressen, men kan nøjes med 8£ for Southern's næsten ligeså hurtige tog.

Afgang mod Billund kl. 13.35. Endda lidt før, og vi er i Billund 20 minutter før planlagt tid kl. 16.15. Og så er det rart at Billund Lufthavn er lille og effektiv. Så kan man nemlig spæne ud og nå bussen kl. 16.09.

Retur til forsiden