|
|
Torsdag den 8. juli
Farvel til Keswick. Hyggeligt sted. Bus til Penrith og Virgin-tog til Glasgow. Fra Glasgow Central vælger jeg at gå til mit domicil Smith's Hotel. Det er længere væk end jeg troede, så jeg skulle nok have taget en taxa. Til sidst når jeg dog derud, og får tjekket ind på turens mest utjekkede hotel.
Så er det ud for at se på Glasgow. Det går lidt i shopping - det er der rig mulighed for i den her by.
Også et lille museum. The Tenement House er egentlig bare en lejlighed, der har fået lov at stå i den stand, som den så ud for ca. 100 år siden. Jeg får en hyggelig sludder med en efterkommer til hende der boede i lejligheder og testamenterede den til museum. Og så kan jeg endda forstå ham, for det kan man altså ikke med alle på de her kanter. Når de fører sig frem med rigtig skotsk accent, så kniber det altså alvorligt med at forstå hvad de siger.
Aftensmad på en mexicansk restaurant tæt på mit hotel. Dyrt og dårligt - man burde holde sig til "pub-grub".
|
 |
Fredag den 9. juli
|
 |
Op kl. forfærdeligt tidligt for at
tage på tur til Arran Island
og Brodick
Castle. Togafgang fra Glasgow Central k. 8.30 til Androssan. Her er jeg en
time senere, og derfra er det med færge til Brodick på Arran Island. Den tur
tager endnu en times tid.
I Brodick holder en bus klar til at
fragte mig - og andre - til Brodick Castle. Det er et fint gammelt slot, som man
også kan se indvendigt. Af hensyn til de særligt nysgerrige er der endda
placeret en rigtig levende guide i alle rummene. Der er også en mægtig fin
park rundt om slottet. Gartnerne er kinesere. Det er sikkert det billigste.
|
|
Der var ikke så langt derud som jeg
troede, så istedet for at tage bussen retur til Brodick, så vælger jeg at
gå. Der er sågar en af de mange "footpaths", der går tværs over
byens fine golfbane. Store skilte med "Danger" antyder, at man skal se
sig for.
Færgen sejler retur kl. 2 og er så
i Androssan ved 3-tiden. Men her begynder problemerne. Der er nemlig ikke noget
tog. Der er sket en ulykke på strækningen, så togdriften er indstillet.
Istedet må man med taxa til en helt anden station. Det tager selvfølgelig en
rum tid, så kl. er 5 inden jeg er tilbage i Glasgow.
Jeg går hjem til hotellet for det
er lettere end at vente på byens håbløse bussystem. Det er helt umuligt. Der
er flere forskellige selskaber, der kører til forskellige takster. Hvor
busserne holder henne i centrum må man gætte sig til, og hvornår de kører er
heller ikke til at finde ud af. Til gengæld er busserne noget værre gammelt
bras fra 2. verdenskrig.
Ud på aftenen bliver det til en
gåtur i den hyggelige lokale park Kelvingrove.
|
 |
Lørdag den 10. juli
Golfdag i dag. Det er 3 dagen i Scottish
Open på Lock
Lomond-banen. Med tog til Balloch og derfra med bus til golfbanen tager
turen derud ca. 1½ time. Jeg er ude på banen ved 11-tiden.
For at både at komme hele banen
rundt og se nogle forskellige stjerner vælger jeg at følge nogle hold over 3-4
huller. Jeg starter med Ernie Els og Lee Westwood. Så er linien ligesom lagt.
Senere følger jeg en bold med Andrew Coltart og Miguel Martin, og en med
Michael Campbell og Eduardo Romero. Af hensyn til egen selvtillid er det især
rart at se sidstnævnte lave et totalt-kiks, der løber 20 meter tværs over
fairway hen i en bunker. Romeros "scorecard-holder" står lige ved
siden af mig, og vi bliver hurtigt enige om, at det kunne vi sgu' ha' gjort
bedre. Fadæsen koster ham en dobbelt-bogey på et par 5 hul, og han ser meget
"gloomy" ud. At der så følges op med 2 birdies på de næste 2
huller er en anden sag.
|

|
Fra hul 11 og frem følger jeg Peter
Hedblom og Thomas Bjørn. Bjørnen er på -9 og på en 6-8 plads 6 slag efter
den førende. Han spiller fremragende på de huller jeg ser. Han får en birdie
på hul 14, et dog-leg par 4 hvor han ved at hugge over et ordentligt område
"shrubbery" knalder bolden på green i første slaget. 315 meter -
hvabehar. Han er tæt på en eagle på det hul, og med lidt mere held i
putningen havde han snildt fået 3-4 birdies mere. Der er noget om det når man
siger, at man driver af hensyn til publikums underholdning - og så putter man
om pengene.
Dagen slutter ved 17.30-tiden.
Thomas Bjørn er stadig nummer 6-8, nu på -10. Marcus Fraser og Gregory Havret
fører i -14.
|
Banen er forøvrigt sindssyg flot.
Meget spektakulære huller og nogle imponerende omgivelser med Loch Lomond på
den ene side og flotte bjerge på den anden. Og at se de rigtigt gode mestre
spillet er altså en fornøjelse - også selv om det faktisk er lidt svært at
følge med i stillingen og udviklingen, når man er der live. Det er altså
nemmere på TV.
|
Søndag den 11. juli
Egentlig var planen at tage til
Glengoyne for at se et whisky-destilleri. Men da jeg kommer hen til
rutebilstationen viser det sig at 10-eren kun kører hver 2. time - og den er
lige kørt.
Så istedet går det i
Glasgow-sightseeing. Jeg tager den officielle hop-on hop-off sightseeing bus.
Jeg "hopper off" 2 gange undervejs. Første gang ved Glasgow
Cathedral. Her finder man også et par småmuseer og Glasgows ældste hus.
Næste hop-off er ved "The
Barras", der er Glasgows store loppemarked. Her kan alt købes og
sælges. Jeg køber 2 bootleg-cd'ere, der ser noget suspekte ud.
|
 |
|
 |
Tilbage på bussen, kører vi
igennem andre spændende steder i byen. Den holder også lige udenfor Smith's
Hotel, så der hopper jeg off for sidste gang. Jeg kan lige nå op og se Thomas
Levet fra Frankrig vinde Scottish Open på TV, efter at have gået sidstedagen i
9 under par!.
Senere bliver det til en ny gåtur.
Først for at finde et sted at spise. Jeg finder en nyåbnet italiensk
restaurant hvor maden er både god og billig. Så bliver det til en tur op ad
den hyggelige gade Byres Road op til den botaniske have. Herfra går en næsten
hemmelig sti langs River Kelvin, som via Kelvingrove Park fører tilbage til
hotellet. Det er en ganske spektakulær gåtur, der slet ikke er omtalt i nogle
af de guider jeg har set.
|
|
Mandag den 12. juli Afgang med GNER-tog kl 8 fra Glasgow
Central. Det lander på London Kings Cross kl. ca. 14 - ca. 40 minutter
forsinket. Så er det hen til mit hotel Luna
& Simone - et glimrende hotel tæt ved Victoria.
Der er ikke tid til så meget i
London. Jeg tager 24'eren ind til Trafalger Square. Så bliver det til et par
timers tilfældig gåtur rundt i London City.
Kl. 7 er det til Her
Majesty's Theathre for at se "Phantom
of the Opera". Det var rigtigt flot i det gamle teater. Historien er
selvfølgelig håbløst banal. Noget med et spøgelse i den parisiske opera, som
er håbløst forelsket i en af sangerinderne, som til gengæld elsker....etc.
etc. Men opsætningen og scenografien er fantastisk, og hold kæft hvor kan de
synge.
|
 |
Tirsdag den 13. juli
Exit UK. Med det billige tog til
Gatwick - rutineret London-rejsende ved man ikke skal betale 12 £ for
ekspressen, men kan nøjes med 8£ for Southern's næsten ligeså hurtige tog.
Afgang mod Billund kl. 13.35. Endda
lidt før, og vi er i Billund 20 minutter før planlagt tid kl. 16.15. Og så er
det rart at Billund Lufthavn er lille og effektiv. Så kan man nemlig spæne ud
og nå bussen kl. 16.09.
Retur til forsiden
|