|
Fredag
den 30. marts
Efterhånden har jeg været af sted så mange gange, at selve flyturen ikke er så
forfærdelig mere spændende end turen med 244 til Billund.
Men alligevel – så er man først rigtigt på vej, når man får sin første servering
i flyveren. Den her gang tegner det ikke godt. En grovkiks fra Wasa er hvad det
kan blive til mellem Billund og Amsterdam. Det bliver heldigvis bedre i
KLM-flyveren til Lissabon, og slutter nærmest euforisk af, da kassen med
Mars-bar bliver budt rundt inden landing.
Den er 23
lokal tid i Lissabon,
da vi lander. Ca. 3. kvarter senere dukker bagagen såmænd også op. Fat i en taxa
– og tjek ind på
Residencial Florescente – værelse 307. Den er hen ad 1 da man endelig kan
komme i seng.
|
 |
Lørdag
den 31. marts
|
 |
Florescente er et fint lille hotel – vældig centralt – fornuftigt værelse med
det fornødne – og en ok morgenmad.
Efter
morgenmaden er det så tid til første tur ud i byen. Det sker med
turist-sporvognen nr. 28, og planen er at tage til Largo da Graca, for derfra at
se de 2 gamle kvarterer Graca og Alfama, og så også Lissabons gamle borgruin
Castelo de San Jorge.
Men et
eller andet går helt galt. Jeg har slet ikke styr på det her, så jeg ender i den
forkerte ende af byen, ved et sted der hedder Estrela. Her hopper jeg så af, og
tjekker en lokal kirke og en park, inden jeg må bide i det sure æble – nr. 28
retur.
|
|
På returen
lykkes det at komme af i nærheden af borgen. Den er flot, så der bruger jeg god
tid. Udsigten over byen er også fin. Herfra går jeg så til Graca, som er et
næsten turist-frit kvarter, med mange flotte bygninger beklædt med portugisiske
kakler. Jeg kommer også forbi kirken Igreja de São Vicente de Fora. Og lige i
nærheden er såmænd ”Tyvenes marked”. Jeg hugger dog ikke noget.
Derfra til
det mere turistberømmede Alfama. Det er man ved at gøre pænt, og dermed også
mere kedeligt. Men nogle sjove gyder er der da tilbage, og via dem havner jeg
ved Largo das Algacarias, hvorfra der er nogle km’s gåtur retur til hotellet.
Jeg er tilbage ved hotellet kl. 16.30, så dagens første tur har så også taget 7
timer.
|
 |
|
 |
Tur 2
bliver af gode grunde kortere. Den går hen til Elevador de Santa Justa,
som en elev af gode gamle Eiffel byggede omkring 1900. Man tager
elevatoren opad – omkring 45 meter – i en trækabine. Oppe fra toppen er
der udsigt over midtbyen og man kan gå til kvarteret Bairro Alto. Det må
dog vente til en anden gang, så jeg går retur ned til centrum – kaldet
Baixa – igen. Her tager jeg så en tur ned af shopping-gaderne til Praca
do Comercio, som er en plads fra Portugals kolonitid. I det hele taget
er det rart at gå rundt i Lissabon. Byen er ikke urimeligt stor. Der er
knap 600.000 indbyggere. Nok er der turister, men ikke i urimeligt
omfang og på gader og pladser er der plads til alle, uden at man skal
trampe hinanden ned. Samtidig er noget så umoderne som almindelig
høflighed fremherskende. Det er også med til at gøre det til en rar by. Jeg er
hjemme på hotellet kl. 20, medbringende sandwich fra et lokalt sted. |
Søndag
den 1. april
Dagstur til
Sintra i dag. Sintra er en gammel by, ca. 30 km. nordøst for
Lissabon. Det tager en times tid at komme derud. Et kvarter med
Metro til Roma, og derfra 3 kvarter med rigtigt tog til Sintra.
|
Fra
togstationen i Sintra kører bus 434 op til Palacio Nacional de Pena. Det er oppe
i Sintras bakker, ca. 5 km. fra Sintra by. Det er et rigtigt flot slot. Særdeles
farverigt og placeret højt oppe i en park. Udsigten er helt fantastisk. Slottet
er bygget over flere perioder. Mest skete der i det 16. århundrede da Ferdinand
af Saksen ejede stedet. Man kan også se slottet indvendigt, med gamle møbler og
deslige.
Efter et
par timer her begynder jeg at gå ned af bakken gennem skoven mod Sintra.
Undervejs kommer man forbi det imponerende Castelo dos Mouros. Det er en
borgruin, som oprindeligt blev bygget af araberne i det 8. århundrede. Det faldt
til den portugisiske konge Alfonso Henriques i 1147, og var i brug indtil den
15. århundrede. Man kan gå rundt på det meste af borgruinens mur. Vagterne på
stedet har haft en god udsigt, og det har ikke været nemt at indtage. Her går
jeg så også rundt en times tid.
|
 |
|
 |
Videre
ned ad bakken ad en stenet vandresti til Sintra by. Efter en hurtig
frokost er det tid til dagens sidste seværdighed. Det er Palacio
Nacional de Sintra, midt i Sintra by. Historien om det palads er
usikker, men det fik sin nunævende form i det 15. og 16. århundrede
under Kong Manuel I. Paladset er udstyret med 2 sjove ”tårne”, som slet
ikke er tårne. Det er derimod skorstene med store huller direkte ned i
paladsets køkken. Suppen må godt nok blive tynd i regnvejr. Normalt
imponerer den slags bygninger mig mest udefra, men det her er en
undtagelse. Den er utroligt flot indvendig, med utallige kakkel-mønstre
og imponerende loftskonstruktioner. Herfra er det så retur til
togstationen og tilbage til Lissabon. |
|
Aftenen
var egentlig tiltænkt fodbold – Benfica-Porto – som er lidt af en klassiker. Men
det er også nærmest den afgørende kamp om mesterskabet, så min
lufthavnstaxachauffør havde sagt at det ville blive meget dyrt at få billetter
på det sorte marked. Så den ide er droppet, og det er klogt nok, for på TV kan
jeg se at der har været kæmpe publikumsballade op til kampen.
I stedet
går det i aftensmåltid på en lokal turist-restaurant. På trods af det, er det
rigtigt lækkert og billigt. 9 Euro for måltid incl. bebida og cafe er jo ganske
fornuftigt.
|
 |
Mandag
den 2. april
|
 |
Det er
skummelt overskyet fra morgenstunden. Så der satses på regnvejrsaktiviteter. Jeg
tager derfor metroen til Oriente og området Parque das Nacões, som blev bygget
til Expo 98 og er et vældig moderne bolig-, kontor-, indkøbs- og
underholdningsområde. Jeg er her for at se byens
Oceanarium, som er et
kæmpestort akvarium hvor jeg bruger et par timer i selskab med hajer, rokker,
klumpfisk og diverse andre eksotiske vanddyr.
Se det store badekar her
En vandfugl
går amok
Det var så
egentlig planen at prøve en lokal tovbane og et højt udsigtstårn. Men nu styrter
det ned med vand, så det giver ikke mening. Så er der mere ide i Pizza-Hut i det
lokale indkøbscenter, hvor man så kan hygge sig med den kloge beslutning at gå
indendørs.
Hjem til
hotellet til siesta inden dagens 2. tur op til Bairro Alto i Lissabons centrum.
Den tur starter med metro til Cais do Sodre, og så en kort gåtur til Elevador da
Bica. Det er en af Lissabons 3 sporvogns-elevatorer, og den eneste der kører pt.
De 2 andre er under renovering. Det er en sjov skæv sporvogn, der trækkes op ad
den stejle bakke i en smal gade til Bairro Alto. Ifølge Lonely Planet er det den
mest charmerende af de 3 der findes i Lissabon.
|
|
Så er det
ellers gåtur i Bairro Alto. Det er et helt igennem herligt kvarter – sådan et ”gå-op-ad-en-gade-og-ned-ad-en-anden”-kvarter.
Her er fine restauranter, skumle cafeer, tjekkede gallerier, små lokale
håndværkere, fulderikker, punkere, unger der spiller fodbold, flotte istandsatte
huse og andre huse med ødelagte ruder og facader, der er overmalet af graffiti.
Alt sammen op og ned af hinanden i en pærevælling. Det er et rigtigt sjovt
kvarter at går rundt i.
Turen ned
fra Bairro Alto foregår til fods. Ned til hotellet – en lille pause – og så
aftensmad samme sted som i går.
|
 |
Videre til Porto
|